Aarhusiansk forstad er landets tørreste by
Harlev er den by i Danmark, hvor der er faldet mindst regn i maj måned, og dermed landets tørreste by
Maj måned har været varm. Meget varm. Og det har fået strandløverne til strandene og sommerglade mennesker til byparkerne over hele landet for at nyde det gode, varme og tørre vejr. Et sted i Danmark har man dog oplevet mere tørke end resten af landet. Det er i Harlev, oplyser TV2 Vejret.
"I Harlev lige vest for Aarhus er der kun faldet 2,0 millimeter regn i maj indtil videre, og det er dermed landets tørreste by," skriver mediet.
Det er noget mindre end gennemsnittet på landsplan, som er 11 millimeter regn denne måned. Til sammenligning regner det normalt 48 millimeter i løbet af en hel maj måned.
Maj måned er desuden er på vej til at blive den varmeste maj nogensinde målt i Danmark og en af de solrigeste måneder overhovedet registreret, olpyser TV2 Vejret, som dog også skriver, at de flotte takter kun varer ved til midten af næsten uge, hvor der igen kommer regn.
jwh