Molsskolen blander kortene med succes

MOLS Det kan være lidt forvirrende... og det er det også stadig for forældrene, indrømmer skoleleder Claus Peter Olesen, når man skal finde ud af, hvilken klasse et barn går i på Molsskolen. For her er ikke en 1.a og en 1.b. Nej, her går man enten på Kalø, Postkær eller Trehøje sammen med sin årgang – men også med nogle, som er ældre og/eller yngre.

I praksis betyder det, at man som indskolingselev er på hold med en blanding af elever fra 0.-2. klasse (næste år 0.-3. klasse). Indskolingen er altså i stedet for at være delt i klassetrin fordelt på tre hold med blandede aldersklasser. Inden for de hold vil eleverne ofte blive inddelt i grupper, som de arbejder i.

"Man får en bedre klassenomering og flere muligheder for at nå mere omkring, og det bliver nemmere at lave bedre kriterier for holddeling," siger skoleleder Claus Peter Olesen.

Læringsstrategier og mål

"Det ville være løgn at sige, det ikke er svært. Men det kan lade sig gøre, hvis man har den samme struktur i holdene og samme måde at starte timerne op på," siger Claus Peter Olesen

Eleverne sidder ved faste pladser ved bordene med dem på deres eget klassetrin på hvert hold, når de starter op. Når et forløb starter op, er det ofte med en planche, hvor man kan se mål, succeskriterier og læringsstrategier.

Claus Peter bruger opgaven at skrive et brev til julemanden som eksempel. Her kan målet være at skrive et brev til julemanden, successkriterierne kan være, at der skal stå 'kære', 'kærlig hilsen', dato på brevet og andet. Læringsstrategierne er til for, hvis man går i så med opgaven. Her kan en mulighed for eksempel være at kigge på planchen, spørge sin sidemakker, spørge en anden fra klassen som ser ud til at have styr på det eller til sidst spørge en lærer, for det er vigtigt at eleverne lærer at være så selvhjulpne som muligt.

"De øver de sig i at have læringsstrategier og mål. Det kan de godt, selvom de går i 0. klasse," siger skolelederen.

Eleverne bliver derefter inddelt i hold, hvor de kan sidde og arbejde med opgaven. Der er fire "sværhedsgrader" eller grupper, som holdet bliver delt i.

"Der ikke altid efter det faglige niveau. Det er det faktisk som oftest ikke. Det kan også være inddelt efter køn, om man er den, der siger meget eller lidt i klassen eller om man er god til at få overblik over en opgave," forklarer Claus Peter Olesen.

Flere venner

Selvom der nu kan være et stort både fagligt og socialt spring mellem eleverne på hvert hold, mener skolelederen ikke, at det er en anderledes problemstilling end som i en almindelig skoleklasse. Differentiering af undervisningen er det, som er den største udfordring. Men det er det også, når et hold kun består af én årgang som i en almindelig skoleklasse.

"Vi får jo børn, der næsten møder i børnehaveklasse og kan læse, samtidig med, at der er nogen i 8. klasse, som har rigtig svært ved det. Så er jo det her spænd uanset om laver deling eller ej."

Tvært i mod mener han, at det bliver nemmere at tilpasse undervisningen, når flere klassetrin er samlet. Det gør også noget ved det sociale.

"Tilfredshedsundersøgelsen er hverken blevet dårligere eller bedre, siden vi startede. Det eneste sted, hvor det skiller sig ud er elevernes tilfredshedsundersøgelse. Hvor flere børn peger på, at de har flere kammerater i løbet af en skoledag. Det vil de få, ved at de et år er sammen med nogle, der er et år yngre. Næste år er de sammen med nogle der er et år ældre. De får flere bekendtskaber i de grupper, de er sammen med. Det er jo i hvert fald rigtig godt."

Både økonomisk og pædagogisk giver det mening at slå klasser sammen og samle undervisningen.

" I indskolingen er der lige nu 14-15 stykker per årgang. I udskolingen op til 29. Derfor har vi lavet holddelingen for at nogle årgange ikke skal være et lille hold på 14 og så har du i klasselokalet ved siden af en stor årgang på 29. Det er ikke nødvendigvis godt at være en klasse med få elever og det er heller ikke nødvendigvis hverken godt eller skidt at være en klasse med mange elever. Men kan man nivilere det lidt mere, vil det være til alles gavn og bedste."

Forvirrede forældre

Næste skoleår bliver 3. år med udvidet brug af holddeling på Molsskolen.

"Så vi er ved at være erfarne i det. Men ikke så erfarne, at den sidder helt i skabet," siger Claus Peter Olesen.

Det er især fællesskabet med årgangen, som Molsskolen vil have mere fokus på.

"I Kalø, Porskær og Trehøje har børnene et godt tilhørsforhold til det hold, hvor de går. Det er en udfordring så at beholde det samme klassefællesskab, som de havde tidligere. Den udfordring er nok i virkeligheden størst i forhold til forældrene. Det er rigtig svært at forholde sig til det her med udvidet brug af holddeling for forældre. For hvem inviterer man så til fødselsdag? Går mit barn i 5. klasse? Ja, det gør det nogle gange sammen med nogen som så også går i 6. klasse."

Den lidt alternative måde at dele klasserne på har dog fungeret så godt i de to år, at det fortsætter næste år.