Fortsæt til indhold

TV: Grill og god tur til Paris i Hadsten

Lørdag var der to arrangementer på Søndergade

Samfund
Michael Wulff

Der skulle have oset i Søndergade i Hadsten lørdag. Desværre meldte flere grillhold fra, så den store event Årets Grillmestre i Hadsten blev reduceret til to hold, Hadsten Håndbold og Team Civic.

Team Civic måtte se sig slået af Hadsten Håndbold. Der var lagt op til flere grillhold, men der indløb afbud. Foto: Michael Wulff

Det blev håndboldens grillsvende, der løb med sejren, da den kommende Hadsten Diners indehaver Linda Rousing Thomsen "Smagte på Hadsten."

Dommer Linda Rousing Thomsen fra Lyngå kom med kritik og ros af de to grillhold, som var mødt frem. Linda er selv ved at starte den helt store grill op: Hadsten Diner. Foto: Michael Wulff

Ved indgangen til Søndergade gjorde Lars Sørensen klar i sin kørestol, hvor han ligger ned. Et par ødelagte nakkehvirvler ved en trafikulykke tilbage i 2005 har gjort, at han må tænke alternativt.

"Så nu kører jeg til Paris, støttet af Susanne Loft herfra," sagde Lars Sørensen, der bor og arbejder i Viborg til daglig.

Susanne Loft fra Hadbjerg har sponsoreret Lars Sørensens tur mod Byernes By, hvor han er fremme 4. juni - om ni dage. Foto: Michael Wulff

Formålet med den lange tur er at samle penge ind til 'Børn og unge med rygmarvsskader'.

Hadsten Håndbolds grillhold fik besøg helt fra Svendborg, da Mianna dukkede op for at smage. Foto: Michael Wulff