SFO børn til én stor legeaftale
Søndervangskolen var i år værter ved arrangementet ”Leg på tværs”
Konceptet ”Leg på Tværs” handler om, at SFOérne på henholdsvis Skovvangskolen, Frijsendal Friskole og Søndervangskolen, mødes en gang om året til en dag, hvor alle får snakket, leget og hygget på tværs af alle skoler.
Efter etableringerne af førskole konceptet (i 2016), er der også i den sammenhæng lavet et tiltag, der giver førskole børnene mulighed for, at møde de andre førskole børn fra deres respektive skoler.
Dagen er én stor legeaftale, men masser af positive oplevelser og aktiviteter for alle. En af aktiviteterne var høvdingebold. Der var stor opbakning fra Søndervangsskolens cheerleaders, der heppede SFO Bølgen til en sejr. Børnene gik derefter ud til vennerne og prøvede de aktiviteter, de nu havde lyst til. Der var desuden massage, sjippesjov, smykkeværksted ved og over bål, rebbane, kys frøen, ansigtsmaling, kæphestevæddeløb og badge værksted.