Fortsæt til indhold

Debat: Hvorfor vil SF så splid i befolkningen om vindmøller på land?

Samfund
Ebba Grethe Møgelvang Laursen, formand for Dansk Folkeparti i Syddjurs:

"SF vil i byrådet i næste uge, fremsætte nyt forslag om vindmøller på land. Vil SF så splid i befolkningen med deres ideer om vindmøller.

Dansk Folkeparti vil stille et modspørgsmål: Hvem skal betale for denne undersøgelse? Hvad koster det vores kommunale embedsværk at skulle påbegynde undersøgelser?

Er det ikke rendyrket egoisme a opsætte små vindmøller på land, når vi har en rentabelt stor Havmøllepark ved Anholt?

Når SF i ren egoisme vil påbegynde nye undersøgelser om landvindmøller, må man spørge, kan vi overhovedet være bekendt at behandle hinanden sådan, at nogle får en mølle som nærmeste nabo. Blot fordi en anden vil høste lidt grøn energi til sine havelamper?

Hvor er SF på vej hen energimæssigt. Sidste måned agiterede de for en ny benzintank 150 meter fra det lokale vandværk i Hornslet. Hvor er SF på vej hen, deres politik flyver som vinden blæser.

Med hensyn til landvindmøller er der intet bæredygtigt økonomisk råderum i at opstille sådanne møller.

Den grønne energi vi ønsker, at hele befolkningen skal få gavn af, den henter vi så fint fra de større havmølleparker.

F.eks. Anholt Havmøllepark (AH) har vist sig rentabel. De har oparbejdet en stor ekspertise på vedligeholdelsen. Her er skabt lokale arbejdspladser, med teknikere, skibsfart og de underleverandører som også i dag får arbejde hos AH. Når man samler så meget på et sted, så gavner det meget mere. Alle de andre havmølleparker kører også fint driftsmæssigt. Djurs Windpower, som blev etableret til at sparke AH i gang, har vist sig at være en rigtig god investering for de involverede firmaer og samarbejdsparter.

Ifølge bladet Ingeniøren har Energinet og Vattenfall netop indgået en samarbejdsaftale om at dele transformerstation ved Vestkysten, som vil sørge for ensartet spændingsregulering. Energiselskaberne har skabt en god nationalt Energinet infrastruktur. Og alt sammen noget som kommer os forbrugere til gavn.

Lad os i stedet for bakke op om, at havmølleparker kan udvides med flere møller.

I øvrigt er det således fat, at produktion af vindmøller ikke er bæredygtig. Og bortskaffelse af dem er forurenende materiale. Når vindmøller tages ned, kan man ikke genbruge dem. Derfor ender de på lossepladsen.

(jfv. Artikel videnskab. K.Vissonova.) https://videnskab.dk/teknologi-innovation/tror-du-at-en-vindmoelle-er-baeredygtig)

Som udgangspunkt mener DF, at vi også bør tage borgerne med på råd og lytte til deres ønsker.

DF siger nej til vindmøller på land. Og forkaster dermed SF's forslag."