Fortsæt til indhold

Højskolen fejrer sit 125 års jubilæum

Ry Højskole er en livskraftig 125-årig med Ole Toftdahl som forstander. Jubilæet fejres 4.-6. august

Samfund
Arkiv

@Byline.emne:JUBILÆUM @Byline.JFM: Af Claus Sonne og Jørgen Bollerup Hansen RY Gennem 125 år har der været højskole på Klostervej i Ry. Nemlig lige siden 1892 .Den smukke gamle skole runder 15. september de mange år med fuld belægning og et byggeri for 30 mio. via en donation fra A. P Møller Fonden. Alene det bevidner, at det er en livskraftig 125-årig. Og så har Ry Højskole altid været sin egen. I disse år lancerer højskolen begrebet bæredygtig højskole - som dækker over bæredygtighed i ordets bredeste forstand. Men allerede fra de første år skilte Ry Højskole sig ud. De fortæller et citat fra Eline Begtrup, der var lærer ved Ry Højskole fra 1895 til 1897. “Askov forekom mig som en flisebelagt korintisk søjlehal. Testrup var et orlogsskib, knap plads inden borde, men spulet og blæst overalt og ført af en kaptajn, som vågede over det hele og stod støt ved roret gennem blæst og saltvandssprøjt. Vestbirk var som en lys rummelig lade med glade unge mennesker, der stak neg op, mens lugerne stod åbne til lange udsigter over danske vange med sol og sommer.” “Men Ry Højskole, den var som en have. Som paradisets have? Nej vel snarere som eventyrets have. Man vandrede i dens gange og vidste aldrig, hvad der ville møde en ved næste omdrejning. Snart var gangene rene og skuffede, snart groede de med græs og blomster, snart gik man mellem duftende buske, snart i graneskygge, snart fløjtede droslen, snart stæren, og trækfugleskaren kom fra det fjerne og drog mod det fjerne. Hvem der havde noget af eventyret i sig, kunne nok blive betaget af at vandre her.” Citatet er at finde i den jubilæumsbog, som skolen udgav ved sit 100-års jubilæum.

Ny jubilæumsbog

I forbindelse med 125-års jubilæet bliver der også udgivet en jubilæumsbog. Det sker som et tillæg til den krønike, der blev skrevet til 100 års jubilæet – altså nu en samlet krønike om 125 års højskole i Ry. Højskolen præsenterer sig selv som en klassisk grundtvigsk folkehøjskole. “Ry Højskole har altid taget tidens spørgsmål alvorligt. I vores behandling af dem stiller vi hinanden og os selv en række spørgsmål. Hvem vi er, hvad vi kommer af, og hvor vi er på vej hen. At være på højskole, har siden de første højskoler blev til, været en eksistentiel rejse. Hvor mange kan du rumme? hvor meget kan du rummer? hvad rummer du?” Sådan skrev skolen ved 100-årig jubilæet. Det karakteristiske tårn blev bygget i år 1900. Lige nu står højskolen midt i endnu et markant byggeprojekt, der vil forbedre, modernisere og samle højskolen på en helt ny måde både visuelt og funktionelt, og samtidig bringe højskolen mere i samspil med byen. Både arkitektonisk og som kulturudbyder og mødested. Jubilæet fejres under det årlige elevmøde i weekenden 4.-6. august. En weekend fyldt med foredrag, musik og ikke mindst gensyn mellem tidligere elever. Der forventes mere end 800 tidligere elever til denne dag. De ældste, der er tilmeldt, var elever på højskolen for 65 år siden. Op mod 20 50-års jubilarer er tilmeldt.

Hvor den gamle tekniske skole lå, opføres en 3-etagers bygning med et markant, let foldet skifertag. Huset tegnet af arkitekt Jesper Danø. Foto: Bollerup