Fortsæt til indhold

Stofferne flyder til Distortion: Ekstra mandskab indkaldt på hospitalerne

Samfund
Jacob Nielsen

MDMA, GHB, ecstasy og kokain er bare nogle af de stoffer, som unge festglade Distortion-deltagere sidste år havde taget, før de blev indlagt på blandt andet Bispebjerg og Hvidovre Hospital.

Og noget ser ud til, at tendensen fortsætte i årets udgave af gadefesten.

Onsdag blev flere personer indlagt med forgiftninger, som stammer fra stof- og alkoholindtag, skriver TV2 Lorry, som har talt med ledende overlæge på Hvidovre Hospital, Christian Rasmussen, der siger, at man har mandet op på hospitalerne for at være klar til ekstra mange patienter i Distorition-dagene.

Han fortæller, at det er forskelligt, hvordan de unge reagerer på stofferne.

"Nogle bliver så sløve, at deres muskler ikke kan beskytte deres luftveje, hvis de kaster op, og derfor risikerer de at blive kvalt i deres eget opkast. Andre tager skade, fordi de bliver for hyperaktive," siger Christian Rasmussen til TV2 Lorry.

Han rådet samtidig alle unge til at holde sig fra stofferne.