Vikarer er skidt for tilfredsheden
Ledigheden for social- og sundhedsassistenter er historisk lav, mens der er stigende efterspørgsel på faggruppen. Konsekvensen er, at der bruges flere vikarer i ældreplejen, fordi der er ubesatte stillinger. Det går ud over tilfredsheden hos borgerne, forklarede forskningsleder Rikke Gregersen ved VIA til DR.
LÆS OGSÅ: Døende kvinde fik hjælpe af 25 forskellig hjælpere på 30 dage
“Når der kommer mange afløsere, skal den ældre forklare de samme ting igen og igen. For demente ældre er det særligt vigtigt, at de kender personalet,” sagde Rikke Gregersen.
Skanderborg Kommune kender problemet.
“Der ansættes vikarer, fordi det er svært at få faglært personale, især social- og sundhedsassistenter. Og det er altid bedst at have fast personale, både for kolleger og borgere,” siger Maibrit Langbo, fællestillidsmand i Skanderborg kommune for FOA.
Hvor stor er sygefraværet?
LÆS OGSÅ: Ældreområdet har svært ved at få folk
“For kommunen generelt er vi i den bedste fjerdel af landets kommuner. For ældreområdet er sygefraværet højere, nok fordi det er et fag med borgerkontakt og hvor man bruger sig selv. Så på ældreområdet er der stadig noget at arbejde med, måske fordi vi har travlt,” siger hun.