Fortsæt til indhold

Zumba og på hat med damerne i Hinnerup

Byfesten i Hinnerup havde igen et telt, hvor damesnakken lød

Samfund
Arkiv

Der var fuldt telt og god stemning, og mange havde taget opfordringen ‘gerne med hat’ alvorligt, fortæller Lions Dagmars Kilde i denne hilsen fra damefrokosten. Den fandt sted lørdag 2. juni i et telt foran SuperBrugsen i Hinnerup.

"Det var en rigtig god dag," siger Jette Schwartz, præsident for Dagmars Kilde.

Gang i den ved bordet - fuldt telt, meldte arrangørerne. Privatfoto

"Der var lækker mad fra SuperBrugsen. Peter Spillemand var et godt indslag med masser af sang. Den store lokale opbakning fra fra byens erhvervsdrivende i form af både penge og gaver var i høj grad medvirkende til, at frokosten kunne blive til noget."

Privatfoto.

Snakken gik på kryds og tværs. Der var et par timers musikalsk underholdning, og på pladsen uden for teltet kunne man få pulsen op og musklene rørt i en zumba-lektion.

Masser af flotte hatte og god stemning på Torvet i Hinnerup til byfesten 2018. Privatfoto

Undervejs blev der udtrukket vindere af mange fine gaver, sponsoreret af byens butikker.

Masser af præmier fra de lokale butikker i den gode sags tjeneste. Privatfoto

"Dagens overskud vil ubeskåret gå til nogle, der virkelig trænger," siger Jette Schwartz. wuf