Fortsæt til indhold

Stortalent skifter til Hadsten Håndbold

Samfund
Arkiv

håndbold 19-årige Stine Kjær Schmidt skifter fra den kommende sæson Aarhus United ud med Hadsten Håndbold. Hun har i denne sæson været en del af Aarhus United's U18-hold og rykker nu op som førsteårssenior og spiller 1. division i Hadsten.

Stine Kjær Schmidt har tidligere gået på Oure og været med på U18-landsholdet. Hun er glad for skiftet til Hadsten, hvor hun fortsat vil være under Jeppe Vestergaards ledelse.

"Jeg har været utrolig glad for at have Jeppe det sidste år i Aarhus på U18, og jeg er enormt glad for at han kiggede min vej, da han skulle sammensætte truppen i Hadsten. Jeg synes, det er enormt spændende, det de er ved at bygge op," udtaler Stine Kjær Schmidt i en pressemeddelelse fra Hadsten Håndbold.

Cheftræner Jeppe Vestergaard er naturligvis også glad for, at Stine Kjær Schmidt kommer til Hadsten.

"Stine var en af de første spillere jeg tog kontakt til, da jeg blev ansat i Hadsten. Stine passer rigtig godt ind i det nye hold vi er ved at bygge op, et stort talent som arbejder hårdt for at blive bedre," siger han i pressemeddelelsen.