Fortsæt til indhold

Beredskab & Sikkerhed sikrer sig selv økonomisk

Årsregnskabet for 2017 viser et positivt tal på 3,6 millioner kroner

Samfund
Arkiv

”Vi er et beredskab i udvikling og ikke i afvikling”.

Sådan faldt ordene fra brandfolkenes fællestillidsmand Jan Møller Nielsen på det seneste møde i MED-udvalget for Beredskab & Sikkerhed.

Beredskabet arbejder lige nu, fortælles det i denne pressemeddelelse, med seks konkrete udviklingsspor, der omfatter forbedring af brandfolkenes sikkerhedskultur, rekruttering af flere deltidsbrandmænd, udvikling af frivilligenheden, brandforebyggelse, udvikling af salg og service-aktiviteterne og løbende effektivisering af beredskabet.

Det var da også en tilfreds Beredskabskommission, der i sidste uge kunne godkende årsregnskabet for 2017 for Beredskab & Sikkerhed.

”Vi ender med et positivt resultat på kr. 3,6 mio. Årsagen hertil er flere engangs-indtægter fra salg af udtjente køretøjer og flere serviceopgaver, der løses for beredskabets ejerkommuner. Dertil kommer indtægter fra et øget antal blinde alarmer og tilbageholdenhed ved materiel-anskaffelser i årets løb”, fortæller Favrskov Kommunes borgmester Nils Borring (S), der er formand for Beredskabskommissionen. wuf