Fortsæt til indhold

Stress sender politiker på orlov

Samfund
Jørgen Bollerup Hansen

Charlotte Abildgaard Paulsen (S) har fået orlov fra byrådet til 30. juni af helbredsmæssige årsager. Til UgeBladet fortæller hun, at hun har været sygemeldt med stress fra efteråret, men at hun så småt er på vej tilbage.

LÆS OGSÅ: Ny byrod er bedstemor med slag i

“Jeg er på vej op. I sidste uge (uge 4, red.) havde jeg 11 timer på arbejdet og i går havde jeg mit første offentlige foretræde, da jeg holdt foredrag i Kulturhuset for Seniorakademiet med en kollega. Efter vinterferien begynder jeg også igen i skoletjenesten. Jeg har det fint, men jeg mærker hele tiden efter, og får jeg ondt hovedet eller begynder jeg at fryse, så tager jeg hjem og går en tur med hunden,” siger hun.

Hun lægger ikke skjul på, at hun prioriterer sit arbejde først, derpå byrådsarbejdet.

“Og i samråd med borgmesteren søger jeg nu orlov,” siger hun.

“Men jeg er meget beæret over, at jeg blev genvalgt til byrådet, selv om jeg blev syg lige ved optakten til valgkampen til byrådsvalget i november,” siger Charlotte Abildgaard Paulsen.

boll-