Skanderborg bliver snydt
Jørgen Gaarde er spændt på en mere retfærdig udligningsreform
Økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll-Bille (LA) har meldt ud, at ændringer af det kommunale udligningssystem skal aftales inden april 2018, så de kan slå igennem i kommunernes budgetter fra og med 2019.
I disse dage fremlægges der fem scenarier for, hvordan udligningsreformen kan gennemføres. Skanderborgs borgmester Jørgen Gaarde (S) hæfter sig især ved, at ministeren siger, at reformen skal rette op på uligheder.
“Det er vi meget oplivet af, for også i Folketinget har man erkendt, at der er ulighed mellem kommunerne. Men det kræver politisk vilje for at gøre op med disse uligheder,” siger Jørgen Gaarde.
Hele udligningssystemet flytter rundt på omkring 18 mia. kr. blandt de 98 kommunekasser.
Formålet er at give alle kommuner nogenlunde lige økonomiske muligheder for at levere en gennemsnitligt service ved et gennemsnitligt beskatningsniveau - set i forhold til kommunernes reelle udgiftsbehov.
De seks østjyske kommuner bag initiativet 'RimeligUdligning.Nu' - heriblandt Skanderborg Kommune - har med udgangspunkt i næsten 10 års grundige økonomiske analyser tilstræbt at fremlægge saglige vurderinger af systemet.
”Ifølge vores analyser havner næsten syv af de 18 mia. kr., som udligningssystemet flytter rundt med, i de forkerte kommunekasser. Det skyldes især, at opgørelsen af kommunernes udgiftsbehov i det nuværende system ikke er korrekte. Det er Folketingets ansvar, at grundlaget for udligningen er rigtigt. Og det er på tide, at de tager det ansvar på sig,” lyder det fra Jørgen Gaarde.
180 millioner kr. mere
De seks østjyske kommune har beregnet konsekvensen, hvis folketinget retter op på fire konkrete fejl.
I Skanderborgs tilfælde vil kommunen få 180 mio. kr. mere end i dag.
“Der er tale om fire graverende fejl. Og vi kan altså få rimelig meget service og anlæg for de penge,” siger Jørgen Gaarde.
“Skævheden er indlysende. Det er jo mærkeligt, at Skanderborg Kommune, som har et højt beskatningsgrundlag og samtidig en af de højeste skatteprocenter, ikke kan have et anlægsbudget på mere end cirka 100 mio. kr. - den burde snarere være 150 mio. kr.. Og vi samtidig ligger i den lavere ende med serviceudgifter til børn, ældre, skoler og kultur. Det burde være en ren tilståelsessag,” siger Jørgen Gaarde.