Fortsæt til indhold

Syddjurs: Bil i tomgang kan nu udløse bøde

Syddjurs Kommune har vedtaget et såkaldt tomgangsregulativ

Samfund
Af Lars Norman Thomsen

MOTOR Biler, busser og lastbiler må ikke længere stå og ose i tomgang i Syddjurs.

Udvalget for natur, teknik og miljø besluttede godkendte på deres møde den 15. maj et nyt tomgangsregulativ som regulerer muligheden for at lade motoren køre i tomgang over længere tid. Med de ny regler er det begrænset til et minut, undtaget en række særlige situationer.

Det nye regulativ er blevet til på baggrund af en række borgerhenvendelser om gener fra køretøjer der kører i tomgang over lang tid. Det generer med lugt, støj og forurening.

Med det nye tomgangsregulativ føjer Syddjurs sig til en lang liste over kommuner som har et lignende regulativ. Regulativet håndhæves af politiet og kan straffes med bøde.