Politiet: Vi holder øje med parkeringen ved Sølund
Politiet blev tirsdag kaldt ud til Sølund Festivalen, da en borger klagede over parkeringen
Arkiv
Sydøstjyllands Politi har fokus på dette års udgave af Sølund Musik Festival. Det oplyser dagens vagthavende, som fortæller, at man holder øje med, hvordan folk parkerer ved festivalen.
TIrsdag klokken 18.15 blev politiet kaldt ud til Sølund, da en borger havde klaget over, at parkeringen var til ulempe for trafikken. Da en patruljebil kom frem til stedet, blev det dog konstateret, at de parkerede biler langs Morten Børup Vej ved pladsen holdt efter reglerne. Ligesom ved Smukfest er der kun parkering forbudt i den ene side af vejen under festivalen.
Men politiet oplyser, at man fortsat vil tjekke, om bilister parkerer lovligt.
jwh