Viljen er venlighedens redskab

En dag i vinter så jeg et japansk ordsprog, som i lyset af prisen på fjernvarmen i Gl. Rye sprang mig lige i øjnene: “Et venligt ord kan opvarme tre vintermåneder” stod der.

Jeg er stor fan af venlighed. Det begyndte i min barndom. Min 'privat-chauffør' dengang var en venlig mand (som nogle læsere måske stadig husker), men når vi satte os ind i 'fars bil' blev rattet hurtigt kapret af en varan.

Hans amygdala tog over, kan man også sige. Amygdala er et lille krybdyrområde i hjernens tindingelap, en del af det limbiske system.

For vores kaprer var alle de andre bilister klokkefår og søndagsbilister, hornet blev brugt og det lange lys, og vi tålte ikke at ligge bag ved nogen andre biler.

Disse bilture gav mig så mange psykiske nerver og opkastninger i vejgrøften i nærheden af Åle, at jeg tidligt forlod bilen og gik på jagt efter venligheden.

Det kræver, at man lærer sin amygdala at kende, anskaffer sig en stærk og kort snor til dyret og beslutter sig for en ændring. Og man skal huske at takke varanen, som i bund og grund bare vil passe på os, så vi overlever - ligesom min chauffør ville.

“Vær venlig, når det er muligt. Det er altid muligt,” siger Dalai Lama, og hvis man synes, at det er en påstand, så vidste allerede Lao Tzu i det 6. århundrede, at de mest fremragende krigere ikke er voldelige.

Varanen amygdala ser verden som sort eller hvid - skal jeg flygte, skal jeg angribe, skal jeg spille død?

Lucky Luke

Vil man praktisere venlighed, gælder det om at være som Lucky Luke, nemlig hurtigere end sin egen skygge, og aktivere et andet operativsystem som sidder i mere moderne og tidssvarende områder af hjernen og i hjertet.

Det har man et under et splitsekund til, men man kan øve sig på det.

Hjerte/hjerne-systemet er venligt og rummeligt og opererer ikke efter det binære eller det duale system, hvor alt er enten tændt eller slukket, sort eller hvidt, men efter noget man kunne kalde det non-duale system, som aktiverer vores empati, vores kreativitet og vores medfølelse.

Og for dem som her tænker, at ord som hjerte og empati og medfølelse er noget blødsødt kvindagtigt sludder,( lidt ligesom budding), vil jeg slutte med at fortælle, at empati på ingen måde forudsætter sympati.

Hjerte/hjerne-systemet er varmt og koldt og klart i sit væsen. Prøv det!

Jeg vil anbefale en række bøger fra forskellige religioner, og fra ikke-religioner, som kan være inspiration til at prøve at tæmme varanen og træne sin venlighed.

Fra en kristen vinkel kan man læse Cynthia Bourgeault 'Det vågne hjerte'. Fra en islamisk vinkel Jalal-od-din Rumi 'Der er vinduer mellem menneskers hjerter'. Fra en buddhistisk vinkel Daniel Goleman 'Det godes kraft: Dalai Lamas vision for en bedre verden' og fra en taoistisk vinkel Lao-tse 'Tao Te King: visdommens bog'.

Øvelser i praksis finder man hos forfattere som Richard Moss, Jes Bertelsen, Helle Jensen, Carolyne Myss, Marshall B. Rosenberg, Jon Kabat-Zinn, Margit Madhurima Rigtrup, Richard Rohr, Mary Oliver og mange andre.

Spørg på biblioteket, dér gør vi venlighed til en dyd.