80 år i dag:"Intet menneskeligt skal være mig fremmed"

Den formelle del af interviewet med Kurth Carlsson slutter på en måde, som jeg aldrig har oplevet før. Efter en lang snak om et indtil videre 80-årigt liv, bliver jeg nødt til at træde af på naturens vegne. Kurth Carlsson åbner havedøren og siger:

"Her. Du kan tisse derude."

Jeg når lige at sende ham et spørgende og lidt forlegent smil, inden han siger:

"Jamen, jeg har altid sagt, at jeg aldrig vil bo et sted, hvor jeg ikke kan tisse i haven, uden at naboen kan se mig."

Så jeg tisser i Kurth Carlssons have. Bagefter snakker vi om, hvor befriende det egentlig er at tisse ude i det fri.

Vær dig selv

Kurth Carlsson nåede at være sognepræst i Rimsø-Kastbjerg Sogn i 30 år, men han har tydeligvis aldrig brugt tiden på at falde ind i en eller anden rolle af det forventelige syn på lokalsamfundets åndelige skikkelse. Han har altid holdt stærkt på vigtigheden i at være sig selv. Delte vande eller ej. En helt klar manifestering på det, er den stadig tydelige bornholmske dialekt, der fortæller historien om en opvækst i den nordlige del af solskinsøen, og selv om det efterhånden er ved at være 50 år siden, han forlod Bornholm som bopæl, så er dialekten en fast del af historien om at være Kurth Carlsson.

"Det vigtigste ved dig, det er, at du er dig selv, og jeg er ikke den type, der har leflet for nogen mennesker for at blive populær. Det har jeg aldrig tænkt på, for jeg klamrer mig ikke til taburetter og positioner. Det kan jeg sige oprigtigt. Jeg har altid forsøgt at hvile i mig selv og være mig selv, og det vil også sige, at jeg ikke har tillagt mig et andet sprog og en anden måde at være på, om jeg så stod i kirken eller jeg stod udenfor. De der har mødt mig i beskidt arbejdstøj, de har mødt den samme mand, der stod i fuldt ornat i kirken," beretter Kurth Carlsson og citerer den tidligere socialdemokratiske minister K.K. Steincke:

"Jeg ved udmærket godt, at der her i forsamlingen sidder mange, som synes jeg, jeg er en uhyre selvglad og selvoptaget person, men jeg kan love jer for, at det er for intet at regne, hvad enhver anden ville have følt, hvis han var i mit sted."

Og så griner han:

"Den kan jeg godt lide."

Værner om historien

Det er 10 år siden, Kurth Carlsson gik på pension fra præstegerningen. Han bliver ind imellem stadig spurgt, om han kan forrette en vielse eller en anden kirkelig handling, men det er nu ikke sådan, at manden med det let genkendelige lange skæg og tilbagestrøgne grå hår har svært ved at få tiden til at gå.

Det aner man allerede, når man kører ind på gårdspladsen på landejendommen lige inden for byskiltet i Emmelev. Her står to store gæs og vidner om en mangeårig passion for fjerkræ, der også tæller duerne. Gæs og høns går også rundt inde i laden, hvor et nyligt hjemmebygget lysthus også fortæller historien om temmelig gedigne håndværkerevner, mens beviserne på en indgående historisk interesse viser sig ved 16 gamle hestevogne, som Kurth Carlsson selv har restaureret. Tiden har han også brugt på at anlægge en nærmest park-lignende have. Fortiden som gårdejer og dertilhørende evner med en traktor har ikke været forgæves.

Kurth Carlsson trækker porten til den smalle garage op og afslører en lille juvel i hans mange interesseområder, og han kører den originale Nimbus motorcykel fra 1937 ud på gårdspladsen. Den har han naturligvis også selv restaureret.

"Jeg kan godt lide at skabe noget. Det skyldes, at jeg synes, det er synd og skam, at vi kasserer så meget af historien. Jeg prøver at værne om den. Derfor var det også et privilegium for mig, at jeg fik lov at bo i 30 år i landets ældste præstegård, " konstaterer Kurth Carlsson og starter den gamle motorcykel.

Favn livet

Vi kører forbi hestene på marken, som også er en af den 80-åriges store passioner. Hoppen har lige fået et flot sort føl. Hesteavl har været en stor del af Kurth Carlsson liv de seneste 47 år. Der har således været masser af andre ting end selve hvervet som sognepræst, der har fyldt i Kurth Carlssons liv. Igennem årene har det affødt en del skepsis, hvor bekymringen har været, om præsten involverede sig i for meget til at kunne udfylde sin præstegerning tilstrækkeligt.

"Det vil jeg kalde selvforskyldt. Når man roder sig ind i så mange forskellige ting, så må man være forberedt på at få en del kritik. Jeg har været glad for at være præst, og jeg har måske nogle gange sagt ja til lidt for meget, men der blev engang igangsat en undersøgelse, der skulle klarlægge, om jeg kunne bestride mit embede med alle de ekstra ting, jeg var med i. Den viste, at jeg var den, der udførte flest kirkelige handlinger," fortæller Kurth Carlsson.

Det er nok i virkeligheden den store fortælling om den tidligere sognepræst, for når man gennemgår hans liv, så er det ganske imponerende, hvor mange steder, han har sat sit aftryk, og det må være aldeles livsbekræftende, når man nu runder det 80. år.

"Jeg går nok op i for mange ting, men interessen for de mange ting, det skyldes vel en eller anden begejstring og livslyst. Lyst til at favne livet i alle dets facetter. Og prøve så meget som muligt. 'Intet menneskeligt skal være mig fremmed', er det engang blevet sagt. Jeg synes, man skal prøve så meget som muligt. Jeg ved ikke, om det er godt, for jeg kommer jo ikke helt i dybden med de forskellige ting, som jeg burde, fordi jeg altid er på vej.

Men det må hvert enkelt menneske afgøre, hvad der er bedst for dem selv. Det vigtigste er, at du er dig selv," fastslår nu 80-årige Kurth Carlsson.