Fortsæt til indhold

Debat Syddjurs: Har Jan Kjær Madsen & kompagni opgivet demokratiet?

Samfund
Flemming Kattrup, Strands Havvej 18, Knebel:

"Hvorfor kommer Jan Kjær Madsen og kompagni med den udmelding på nuværende tidspunkt?

Det gi’r ingen mening, men lugter tværtimod.

Byrødderne skal selvfølgelig ta’ stilling, når høringsrunden har været der, men sågu da ikke her under forløbet blande sig og fremkomme med ’næsten afgørelser’ og fortælle, at det hele er afgjort fra de seks’ side.

Vel uhørt, useriøst og lugter af, at subjektiviteten har taget overhånd over ellers forventelig professionel indstilling, når det tidsmæssigt er på sin plads - og aldeles ikke som partsdeltager i ”krigen”.

Det bør man kunne forlange og vel også ved eftertanke indses af de seks.

Byrødderne skøjter let og elegant og med skyklapper, ses det, over de mange indvendinger, forslag og afsløringer af lidet demokratisk fremgangsmåde.

Kan vælgerne nu ha’ tiltro til, at det hele går retfærdigt til, når der sådan og af de folkevalgte her, på ubehørig vis, buses ud med, hvad enkelte har af fast og indoktrineret mening, og før det hele skal afgøres i Byrådet?

Hvis de seks står fast ved det opportune i deres hovsa-ageren på nuværende tidspunkt, lover det ikke godt for demokratiet, troværdigheden og tillid til folkevalgte.

Det må være en ommer, Jan Kjær & Co."