Nu skal beboerne i midtbyen sortere deres affald

Tundåsen og den tomme vaskemiddeldunk skal nu smides i de nedgravede affaldsbeholdere, der før kun måtte ryge glasflasker i. Og pap må nu komme med papiret ned i dybet.
Det er i hovedtræk de ændringer i affaldssorteringen, som rådmand for Teknik og Miljø, Kristian Würtz, sammen med AffaldVarme Aarhus kunne præsentere tirsdag eftermiddag under sloganet 'Jo mer' du sorter', jo bedre det bli'r'.
Samme dag modtog 38.000 husstande i midtbyen en folder med information om, hvordan der for fremtiden skal sorteres. I 2017 skal alle andre husstande i kommunen sættes i gang, og husejere skal gøre plads til en affaldsbeholder mere.
"Det er forventningen, at det bliver et par hundrede kroner dyrere per husstand om året," forklarede Kristian Würtz, efter han havde smidt noget medbragt affald i de nedgravede beholdere.

Et lille skridt på vejen

Det er forventningen, at der på sigt bliver samlet 4.500 ton mere husholdningsaffald ind til genanvendelse om året, hvis aarhusianerne kan finde ud af at smide ting de rigtige steder hen.
"Vi kan se, at der bliver smidt ting ud, som vi kan genanvende. Kan vi få de ting op af skraldespandene og sorteret, så kan det blive til værdi i stedet for bare at blive brændt af og blive til fjernvarme," siger Kristian Würtz og forklarer, at tiltaget er en investering i fremtiden:
"Det koster selvfølgelig penge at sortere, så på kort sigt er det her ikke nogen supergod forretning, men for samfundet mener jeg, det er vigtigt, at vi efterlader et mindre miljømæssigt fodaftryk, så kloden også er rar at overtage for vores børn og børnebørn. Der er det her et lille skridt på vejen."

Fiasko sidste gang

De, der boede i Aarhus i starten af årtusindet, kan sikkert erindre, at det ikke er første gang, kommunen har forsøgt sig med at få borgerne til at sortere deres affald.
Fra 2001 til 2004 blev aarhusianerne bedt om at sortere alt køkkenaffaldet, men selvom de var dygtige til det, så var tiltaget en kæmpemæssig fiasko, der kom til at koste kommunen mange millioner kroner, uden at der kunne dokumenteres en miljømæssig gevinst.
Det kan der dog denne gang, slår Kristian Würtz fast.
"Det er der blevet regnet på. Det, der gik galt dengang, var, at miljøgevinsten slet ikke stod mål med de ressourcer, vi skulle bruge på sorteringen. Det er der med det her. Det er vi stensikre på," siger han og forklarer, at man begik en fejl ved at fokusere på det 'våde affald' for over 15 år siden.
"Dengang var det organisk affald, man sorterede fra, men det er ikke den slags, der er mest 'smæk for skillingen' på. Det er derimod batterier, metal, glas og plastic. Den slags er dyrere at brænde af og få genskabt fra bunden igen, så det giver god mening at forsøge at genanvende så meget som muligt af det i stedet."