Husk beboerne, når der rives ned

1.000 lejligheder i udsatte boligområder i Aarhus skal i løbet af de næste år rives ned, og der skal bygges et tilsvarende antal boliger. Ifølge kommunen drejer det sig om små 3.000 mennesker, som skal genhuses. Det kan lyde lidt voldsomt, når der skal rives 1.000 lejligheder ned. Og sammenholdt med helhedsplanens omkalfatring af hele Gellerup, er der da også tale om en samlet set massiv byforandring, hvis formål er at skabe en by uden udsatte boligområder. Derfor skal der rives 1.000 boliger ned - og nye 1.000 skal opføres andre steder i byen.

Jeg synes, det er en modig beslutning - og den rigtige beslutning som byrådet har taget. Inertien ved store anlægsprojekter er ofte, at automatreaktionen er forargelse, ophidselse og vrede især hos de direkte berørte. Dernæst kommer en vis resignation og til sidst ofte en vis tilfredshed med projektet. Her i Aarhus kender vi det blandt andet fra åbningen af Åboulevarden, opførelsen af Musikhuset og letbanen. Modstanden imod de to førstnævnte var stor - nu er begge dele elsket og en uundværlig del af byen. Det samme kommer til at ske med letbanen. Et byråd er forpligtet til at tage langsigtede og modige beslutninger på hele kommunens vegne og ikke kun kigge på fireårsplaner, der sikrer genvalg til næste kommunalvalg. Det har byrådet gjort i denne sag.

Lokalavisen Aarhus er i gang med at skrive en artikelserie fra netop Gellerup. Vi tog derud i en måned for at få et indblik i, hvordan helhedsplanen opfattes indefra - af beboerne. Vi ville gerne have lidt nuancer på projektet - se det fra mange forskellige vinkler og derigennem forstå, hvad det reelt betyder for en hel bydel, når den bliver ændret så markant, som Gellerup er ved at blive.

En af de ting, som står tindrende klart i et Gellerup midt i forvandling, er behovet for, at der bliver lyttet til beboerne. Ikke bare ved borgermøder. Det rækker ikke. Ifølge beboerne i Gellerup er det Tordenskjolds soldater, der dukker op til de møder, og man misser derfor nogle vigtige interessenter, der ikke lige har modet til at stille op til et stort borgermøde. Hvis man så samtidig tænker på, at det handler om beboere, der jo bor i et udsat område, vil behovet for at finde andre måder at inddrage borgerne på, være pinedød nødvendigt.

Med venlig hilsen

Claus Krogh

Ansvarshavende chefredaktør