Fortsæt til indhold

Debat Syddjurs: Skam få de, der har stemt på Jan Kjær Madsen

Samfund
Af Flemming Kattrup, Strands Havvej 18, Knebel:

"Useriøst af en radikal, Jan Kjær Madsen, at han vel i sin frustration over at ha’ fået kollegernes kritik og tomlen nedad til sit miljørisikable tankanlæg i Hornslet, og ikke kan komme igennem med nogle vejløsninger og rundkørsler der, at han nu er så desperat, at han bryder al gængs men vel uskreven lov om ikke at melde ud med, hvad han, som byrådsmedlem, vil stemme ved en senere – nu aldeles ikke afgjort – sag om et velkomstcenter. Hentet frem, fordi han, som også medlem af Fredningsnævnet, af os modstandere fik kritik for ikke at ha’ reageret på næsten ulovligheder i en ansøgning fra Nationalparken til kommunen via PUK-udvalget.

Han flippede helt ud og tabte totalt besindelsen over den kritik, og nu er der vel noget, der skal hævnes.

Selv en seks-spalter i JP Aarhus i dag om hans syn og stemmeafgivelse er det lykkedes ham.

Lige så forkasteligt og useriøst, som hvis en dommer i en retssag i forvejen bekendtgjorde, hvad han ville stemme i en endnu ikke færdigbehandlet retssag.

En sådan person bør ikke være folkevalgt eller politiker i det hele taget.

Skam få dem, der har stemt ham i byrådet, såfremt de fastholder tilliden til ham, for det manglende format og den ageren hører ikke hjemme i et byråd.

Trist at nogle andre partier ukritisk er hoppet med på hans agenda og vogn."