"Når folk snakker om, at her er meget ballade og hærværk, så siger jeg, at de burde tie stille"

Fra frokostbordet kan ægteparret Else og Tage Hansen se både Domkirketårnet og Prismet i horisonten. Men de har dog for øjeblikket første parket til byggepladser både mod øst, vest, nord og syd.

80-årige Else og 75-årige Tage sidder lige midt i kæmpe-forvandlingen af Gellerupparken.

Mod nord er en ny bypark ved at tage form. Mod vest ligger skurvognene, mod øst og syd skyder nye boliger op.

Og inde i lejligheden er en håndværker ved at fuge i køkkenet.

De er flyttet tilbage i deres lejlighed 26. marts efter at have været genhuset i godt et år i en lejlighed magen til på Gudrunsvej 68. Men renoveringen af lejligheden var ikke helt færdig, da Else og Tage rykkede ind med deres spritnye væg-til-væg-tæpper i stuen.

"Vi er flyttet en måned eller to for tidligt ind, og det har boligforeningen også indrømmet," siger Else og tager en slurk af et glas sødmælk.

Hun rejser sig fra rugbrødsmadderne og viser rundt i den 103 kvadratmeter store lejlighed.

I stuen kommer det første synlige bevis på, at håndværkerne ikke er helt færdige. Ledninger og kabler ligger og flyder på gulvet. Den store altan mod vest må ægteparret endnu ikke bruge.

På det nyrenoverede badeværelse står en vaskemaskine, men den bliver dog ikke brugt for tiden.

"Jeg vasker tøj hos min veninde i Randers for tiden, for vi plejer jo at tørre tøjet på altanen. Men så finder vi ud af det," forklarer Else.

Stuegulvet er begyndt at knirke, og det er uvist, hvordan det skal fikses. Else håber ikke, det betyder, at de må fjerne det 9.000 kroner dyre gulvtæppe, de har netop har lagt på.

"Og vi kan ikke se fjernsyn. Men det kommer jo nok," lyder det optimistisk fra Else.

Sådan er hverdagen lige nu for ægteparret, der føler sig rigtig godt behandlet af Brabrand Boligforening, som de kender rigtig godt.

"Jeg har vasket trapper i Gellerupparken i 22 år, så jeg kender rigtig mange mennesker her. Eller rettere sagt der er mange, der kender mig. For jeg kan ikke genkende alle børnene, når de er blevet store, men de genkender mig," siger Else.

To bad og vaskemaskine

Else og Tage blev gift i 1967 og boede i et par år i den lille landsby Fajstrup mellem Lading og Voldby. Da lejemålet ophørte, skulle parret finde et andet sted.

”Vi havde vist hørt lidt om Gellerup. Tages søster og svoger boede på Dorthesvej. Men det var ikke meget, vi kendte til området. Men der var ledigt, og vi kom ind, og det har vi aldrig fortrudt," understreger Else.

Parret var de allerførste, der rykkede ind i den dengang nyopførte lejlighed på Gudrunsvej, på anden sal. Med to badeværelser, vaskemaskine, tørreskab, fjernvarme og stor vestvendt altan.

”Det var virkelig luksus. Nu er der snart ingen danskere tilbage, men det generer mig ikke. Hvis vi ville flytte, så havde vi gjort det, da vi skulle genhuses for godt et år siden. Men nej, vi er glade her," siger Else.

Parret har tre sønner, der alle er opvokset i Gellerupparken og har gået på Nordgårdsskolen, der blev opført i 1970-72 og siden revet ned i 2013.

"Det er gået dem godt. Det har de ikke taget skade af. Vi har aldrig nogen sinde oplevet noget negativt her. Det er ikke, fordi vi kommer sammen med nogen privat her i opgangen, men man hilser," fortæller Else og viser familiebilleder frem, som pryder væggene i stuen, og også fylder godt op i vindueskarmen i soveværelset.

Parrets tre drenge bor i dag så forskellige steder som Harlev, Skovby og Atlanta i USA. Derudover har de fem børnebørn og seks oldebørn.

"Der var jo ingen udlændinge, da vi flyttede ind her i 1971. Jeg kan huske, der var tre mulatdrenge i vores ældste søns klasse. Der var altid kamp om at få dem alle tre med til fødselsdag."

Det var helt præcist 15. august, at parret flyttede ind i Gellerupparken, husker Else.

"Ja, det mener jeg bestemt, for vores ældste skulle begynde i skole. Derfor gik det lige pludselig stærkt med at flytte. Dengang var det også en byggeplads," husker Else og fortsætter:

"Jeg kan huske, vi gik i mudder op til skolen. Der var meget bart, og alting var nyanlagt. Der var banko i kultur- og aktivitetshuset. Det var nu ikke noget, vi kom til, men Tages svoger råbte tal op og kørte det bankospil. Og vores ældste søn hjalp også til indimellem. Man kunne også leje selskabslokaler oven på biblioteket. Tages familie holdt da både konfirmationer og fødselsdage der," husker Else.

Parret har altid oplevet at bo i en rolig og fredelig opgang.

”Hvis der har været noget, så har det været oppe ved basaren, og det mærker vi ikke noget til."

Følger Byparken tæt

Else har, lige siden Helhedsplan Gellerup første gang blev nævnt, fulgt med i, hvordan området kommer til at udvikle sig.

"Vi er gået til møderne, og ja, vi er positive over for alt det, der sker her. Det kommer vi længst med at være."

Især glæder hun sig over byparken, som hun nu fra stuevinduet kan følge med i udviklingen af.

"Det er jo helt fantastisk at se, hvordan byparken skyder op. Og de er ved at plante træer. Det bliver flot. Der er kommet et par ænder i søen, men vi mangler svanen.”

En endnu bedre udsigt til bypark og sø får ægteparret, når de igen må bruge den store vestvendte altan. Hvornår det sker er dog endnu uvist.

Håndværkerne er stadig i gang med at renovere andre lejligheder i opgangen og kører ofte op og ned i deres udvendige bygge-elevator.

”De kigger altid pænt den anden vej, og ikke ind i vores stue,” fortæller Else.

En håndværker afbryder for en kort stund interviewet. Han er færdig med at fuge i køkkenet for i dag. Men han kommer igen i morgen. Der skal også fuges i gangen, men malingen er ikke tør endnu.

”Hvornår kommer du så i morgen?" vil Else vide.

”Jamen, det er lidt op til jer, jeg vil jo helst ikke vække jer…”

”Ved otte-tiden, det er fint," siger Else.

Folk burde tie stille

Else og Tage genkender ikke billedet af Gellerupparken som et dåligt sted at bo.

"Mange omtaler Gellerup som noget skidt. Men vi har altid været glade for at bo her. Når folk snakker om, at her er meget ballade og hærværk, så siger jeg, at de burde tie stille. Vi var i Stjær forrige år, hvor vores bil holdt parkeret og blev splittet ad, så det kostede 30.000 kroner at få den repareret igen. Hvorimod her har vi aldrig oplevet noget," siger Else.

Ægteparret har vænnet sig til den lidt kaotiske hverdag, de har lige nu.

"Vi tager det, som det kommer. Vi har ingen børn hjemme, der skal rende op og ned. Men vi er da meget spændte på, hvor mange nye der flytter ind," siger Else.

Hvis håndværkerlarmen bliver for meget, kører parret gerne nogle ture i deres Skoda Fabia. Er der et kræmmermarked i nærheden, er det en oplagt destination. Seneste fangst på et marked står i entreen. Et fint gammelt møbel med tilhørende spejl til 150 kroner.

"Det var næsten for godt til at være sandt. Men ellers kigger vi også bare på markeder og nyder det, uden nødvendigvis at købe noget¨," siger Else og kommer pludselig i tanke om madderne i køkkenet.

På voksdugen står sødmælk, lurpak, rullepølse, leverpostej og salater stadig fremme.

"Nå, det må vi hellere smide ud."

Der sker meget lige nu. Selv frokosten kan parret ikke få i fred.