Chefredaktørens klumme: Helle for et hellested

"Helle for et hellested!"

Det er der jo ingen, som siger. Alle ved, at et hellested er lig med at nogle af Aarhus’ udsatte beboere rykker ind i nærmiljøet på en mere permanent basis. Og det er det de færreste, der ønsker. Ganske forståeligt, hvis man tænker på al den ballade, der har været omkring Klostertorv i lang tid.

Og det er netop den ballade, som politikerne vil til livs. Midlet er et hellested – et sted, hvor de udsatte aarhusianere får et sted, der er deres eget, og hvor de har mulighed for at være lidt for sig selv.

Forleden besluttede byrådet, at det nye hellested skal placeres ved Vester Allé 15. Klos op ad spillestederne Voxhall og Atlas og lige overfor et større ejendomskompleks, hvor der bor en del mennesker. En ikke videre kløgtig beslutning. Og det var da heller ikke et enigt byråd, der stemte placeringen hjem.

Når nu et hellested for de udsatte borgere i byen har til formål at give dem lidt fred og ro, så virker det ganske ejendommeligt, at en placering klos op ad et af byens førende spillesteder, med mange tusinde besøgende om året, er den allerbedste placering. Og hvorfor skal man placere et hellested på en gade, hvor der bor masser af familier?

Det kommer jo kun til at skabe problemer – dertil er behovene simpelthen for forskellige. Ydermere er processen omkring placeringen af det ny hellested ikke just et stilstudie i involverende demokrati. Vi har i de forgangne uger skrevet en række historier om, hvordan beboerne føler sig overhørt og ført bag lyset af byrådet. Jeg kan også konstatere, at den sædvanligt meget lidt konstruktive tone slog igennem, da placeringen blev debatteret i byrådet.

Rådmand for Kultur og Borgerservice, den radikale Rabih Azad-Ahmad, foreslog i sidste øjeblik en alternativ placering ved rådhusets tårnindgang ud mod Park Allé, hvortil Venstres Bünyamin Simsek revsede Rabih Azad-Ahmad for at komme med forslaget for sent. Man fristes til at spørge Bünyamin Simsek, om han aldrig har fået en bedre idé end den første, han kom på?

Hvis man skal give de udsatte et frirum og et helle for andre borgeres nysgerrige blikke, så handler det vel om at finde et sted, der er afsondret fra en offentlig bevågenhed. Et sted, som rent faktisk er et hellested og ikke en offentlig skueplads med masser af indbygget konfliktmateriale.

Med venlig hilsen og god sommer.

Claus Krogh

Ansvarshavende chefredaktør