DMI: Årets varmeste dag er i dag, og så kommer tordenvejret
Det bliver svedende varmt i Østjylland i dag, lyder det fra DMI ifølge Ekstra Bladet
Hvis du synes, sommeren har været en varm fornøjelse, så bare vent til i dag. Ifølge DMI venter der nemlig årets varmeste dag, og det bliver i Østjylland, at der forventes de højeste temperaturer.
"Det er særligt Østjylland, der kan få de her høje temperaturer. Lige nu ligger der nogle skyer over Sjælland, men hvis solen først bryder igennem, så er der altså mulighed for, at den østlige del af Danmark også får 30 grader," siger vagthavende meteorolog Frank Nielsen fra DMI til Ekstra Bladet.
Mandag blev der målt 30,3 grader på Frederiksberg i København, men den høje temperatur forventer meterologen fra DMI bliver slået i dag. Det flotte vejr holder dog ikke særlig længe.
"Der ligger altså noget regn- og tordenvejr, som kan true det her solrige sommerdage, som vi har haft. Der kan faktisk også komme enkelte byger i løbet af i dag, men vi regner med, at regnvejret rammer Bornholm i nat, og så kan der kommer nogle dryp på Sjælland onsdag morgen," fortsætter Frank Nielsen til Ekstra Bladet.
jwh