Fortsæt til indhold

Klumme: Gør det enkelt!

Samfund
Michael Jensen, Hadsten. ; Direktør i Colea Consult

klumme For noget tid siden var jeg ude at hjælpe en organisation med at gennemføre en strategiproces.

Bestyrelsesformanden havde flere gange påpeget, at det vigtigste for organisationen ikke var, om resultatet var noget, der så pænt ud og fyldte meget.

Man ønskede snarere noget enkelt, som var let at omsætte i konkrete handlinger efterfølgende.

Så hvordan rammer vi noget, der er realistisk og gennemførligt uden nødvendigvis at bruge alenlange seminarer og seminarrækker på det?

Mit bud på en brugbar model er:

1. Vi skal have en klar mission og vision klar, så vi har besvaret, hvorfor organisationen er sat i verden, og hvor den skal bevæge sig hen på sigt.

2. Hertil en beskrivelse af de principper eller værdier for godt arbejde, der gælder i organisationen.

3. Så skal der opstilles 3-5 mål for en længere horisont (3-10 år).

4. Disse nedbrydes på kortsigtede et-årige mål, som er mere håndterbare.

5. Kunde- og markedspotentiale samt behov afdækkes.

6. Styrker og svagheder relativt til dette - og i relation til de nærmeste konkurrenter - beskrives.

7. De mest oplagte muligheder og trusler beskrives for den valgte tidshorisont.

8. De interne udfordringer, organisationen står over for, beskrives.

9. Når alt dette er kortlagt, beskrives de 3-5 kampe, virksomheden bare skal vinde, for at nå sine mål.

10. Der laves enkle handlingsplaner for disse kampe, hvor det for de konkrete prioriteringer under disse gælder, at de ikke må have en horisont på mere end tre måneder.

Bruger vi denne enkle model vil vi hurtigt erfare, at strategi- og implementerings-planlægning ikke behøver være mere omfattende end som så, for dybest set er det, det hele handler om, det, der kommer bag efter - nemlig vores handlinger.

At the end of the day you bet on

people, not on

strategies

Lawrence Bossidy