Fortsæt til indhold

17 cykelryttere er på vej mod Paris

Samfund
Arkiv

De 17 cykelryttere fra Team Fit&Sund Cycling i Skanderborg, der er med i det velgørende sponsor-cykelløb fra Skanderborg til Paris, blev lørdag formiddag sendt afsted af omkring 100 familie, venner og sponsorer fra Godthåbsvej i Skanderborg.

Ved hotellet i Flensborg efter den første etape. Pressebillede

Alle mødtes kl. otte til fælles sponsoreret morgenmad. Kl. ni blev rytterne og deres sponsorer samt serviceteamet præsenteret. Kl 10 blev rytterne sendt af sted.

"Rytterne var spændte - men de glædede sig også bare til at få taget hul på første etape, og det som de i fællesskab har arbejdet for de sidste ni måneder," skriver Mette Paludan i en mail.

Ankomst til hotellet i Flensborg, hvor både Horsens- og Skanderborg-holdet blev indkvarteret - og hvor serviceteamet stod klar til at tage godt imod. Pressebillede

"De mange timer i sadlen side ved side, gennem smil og sved på panden, har gjort holdet meget tæt. Kroppene er veltrænede efter de mange træningskilometer, og der var næsten ikke nervøsitet at spore i forhold til de mange dage, der venter i sadlen. Så det var et hold i topform og med højt humør, der drog af sted."

Pyha, det var godt at strække benene efter første dags etape. Pressebillede

Lørdag cyklede holdet 154 km i høj solskin fra Skanderborg til Flensborg. Søndag gik turen videre med 192 km til Bremervörde. Derefter Meppen, Venlo, Namur, Cateau-Thierry for på fredag at ende i Paris.

Serviceteamet var klar til at tage imod rytterne. Pressebillede