Kommentar: Tid for langsigtede løsninger med perspektiv og bund i

Man skal ikke være professor i kommuneøkonomi for at se, at den er gal i Norddjurs. En manko i økonomien på 115 mio. kroner de næste fire år er noget, der kommer til at gøre ondt. Det kan ikke være anderledes, hvis ikke Norddjurs Kommune skal undgå at 'blive sat under administration', som det hedder, fordi kommunens likviditet kommer i konflikt med kassekreditreglen. Kassekreditreglen betyder at, kommunens gennemsnitlige likviditet over de sidste 12 måneder skal være positiv, dvs. at kommunens kassebeholdning, bankindestående og lignende likvide midler skal overstige kommunens kortfristede lån i form af kassekreditter m.m.

Norddjurs Kommune fik ellers en fin begyndelse ved den seneste kommunesammenlægning i 2005-2006, mens naboerne i Syddjurs fik en økonomisk turbulent start på samarbejdet.

Salg af sommerhusgrunde tilførte kassebeholdningen i Norddjurs pænt med millioner, som blev anvendt til investeringer.

På ældreområdet var der tidligt bred politisk opbakning til en ældrehandlingsplan. En afgørende forudsætning for, at der har været politisk ro på dette område, siden kommunen blev født – modsat skoleområdet.

Den gode begyndelse har Norddjurs ikke kunnet opretholde. Ti år efter kommunesammenlægningen er situationen i Norddjurs, at kommunen er/har været afhængig af de lån, som staten via forskellige lånepuljer stiller til rådighed til fattige kommuner. Lånepuljerne har hidtil været afgørende for, at Norddjurs har kunnet opretholde et serviceniveau og et anlægsbudget til sikring af fremtiden.

I Norddjurs Kommunalbestyrelse håber mange på en ny udligningsreform, der vil tilgodese kommuner som Norddjurs, men er det ikke ønskedrømme? Sådan noget er storpolitik, og hvem i Folketinget tør går i clinch med de fire store: København, Aarhus, Aalborg og Odense?

Det er politikerne i Norddjurs, der selv må finde løsningerne på den nuværende misere. Det kræver først og fremmest, at der bliver tænkt langsigtet - ikke til økonomiske småreperationer. Tiden er kommet, hvor det er tvingende nødvendigt at diskutere strukturer, effektiviseringer og antal medarbejdere i kommunens administration.

De to store, Socialdemokratiet og Venstre, tog tilløb til at komme tættere på hinanden, da de stemte for 2018-budgettet. Derfor kan de to partier ikke pege fingre af hinanden uden, at der fire, som peger den anden vej. Det er nu, at Socialdemokratiet og Venstre skal vise lederskab og finde frem til en langsigtet, fælles dagsorden for udviklingen af Norddjurs og som vil tænde håb hos borgerne fter devisen: "Hvis vi vil leve, bliver vi tvunget til at forandre meget af alt det, som vi kender så godt."

Lars Norman Thomsen, lokalredaktør