Fortsæt til indhold

Nationalpark åbner strandhuset igen

Samfund
Arkiv

Rønde Nationalpark Mols Bjerge byder igen inden for i strandhuset ved Kalø Slotsruin for at fortælle om det planlagte velkomstcenter. Cirka 200 gæster har i forsommeren besøgt strandhuset for at lære mere om nationalparkens planer om et velkomstcenter ved Kalø Slotsruin. Strandhuset ligger i forbindelse med p-pladsen ved Kalø Slotsruin, Molsvej 29 i Rønde og åbner torsdage kl. 14-17 på datoerne 2., 9. og 16. august.

Igen kan alle interesserede kigge forbi for at blive klogere på det store projekt, som nationalparken gerne vil realisere. Inde i huset kan man se en helt ny film om velkomstcentret med nye dronebilleder fra området. Hvis man vil et spadestik dybere, er der på alle dagene et oplæg om projektet kl. 15. Her fortæller personale fra sekretariatet og bestyrelsesmedlemmer lidt om velkomstcentret – og stiller sig til rådighed for spørgsmål.

logy