ØV: Blå Kors mister genbrugsposer på trappen
Der opfordres til kun at aflevere i butikkens åbningstid
Michael Wulff
Mange vil gerne donere deres aflagte tøj, legetøj eller møbler til genbrugsbutikkerne. Men i Blå Kors-butikken i Østergade i Hadsten oplever de, at ting, som bliver efterladt på trappen udenfor åbningstiden, er væk næste morgen.
"Derfor vil vi gerne opfordre til, at man kun afleverer i vores normale åbningstid som er mandag til fredag fra kl 10 til 17 samt den først lørdag i hver måned fra kl 10 til 13," siger Birthe Frederiksen fra Blå Kors-butikken.