Fortsæt til indhold

Sommer-indbruddene fortsætter: Kontanter, drone og smykker stjålet

Flere indbrud er blevet anmeldt henover weekenden i Skanderborg kommune

Samfund
Arkiv

Flere gange henover weekenden fik Sydøstjyllands Politi anmeldelser om indbrud i Skanderborg kommune. Det oplyser dagens vagthavende ved politiet.

Torsdag 21.20 var der indbrud i en villa på Skovkanten i Skandeborg, men det blev først anmeldt lørdag middag. Her kom gerningsmanden ind ved at bryde et vindue op. Fra stedet er det blevet stjålet et ur, en drone, kontanter og en computer.

Lørdag fra klokken 10.30 til 22.30 var der indbrud i en bolig i Æblehaven i Skanderborg. Et vindue blev opbrudt med skruetrækker. Fra stedet blev der stjålet højtalere og kontanter.

Klokken 01.26 natten til søndag var der indbrud i en villa på Blishønedalen i Skanderborg. Endnu en gang var det igennem et opbrudt vindue, at gerningsmanden fik adgang. Huset beboere er på ferie, så politiet har endnu ikke noget overblik over, hvad der er blevet stjålet.

En villa på Knud Hjortøs Vej havde klokken 4.30 søndag morgen indbrud. Her blev et vindue også brudt op. Fra stedet blev der stjålet armbånd, øreringe og en harddisk til en computer.

jwh