Debat: Nedrivninger har konsekvenser for unge familier

"Kom igen om seks år med tre børn." Den besked fik min kone og jeg, da vi søgte en almen bolig i begyndelse af 1960’erne.

Men i løbet af 60’erne kom der gang i det almene boligbyggeri med boligområder som f.eks. Gellerupparken og Bispehaven. Med en boligindretning af en kvalitet, som langt oversteg, hvad der i Den Gamle By præsenteres som 74'er-boliger. Byggekvaliteten lod en del tilbage at ønske på grund af politiske krav til byggematerialer. Det har den almene boligsektor dog i mellemtiden rettet op på med bygningsrenovering.

Nu har et umage sammenrend af politiske partier sat sig som mål at rive en betragtelig del af denne almene boligmasse ned. Og borgmester Jacob Bundsgaard siger til Lokalavisen, at Kommunen vil afsætte 16 millioner kroner til at forklare beboerne i Gellerup hvorfor.

De påtænkte nedrivninger har ikke alene konsekvenser for nedrivningstruede beboere i Gellerup. Genhusning vil have konsekvenser for ’normalt’ boligsøgende. Som f.eks. unge familier som dengang i 60’erne. Som f.eks. vor tids ældre, der har brug for en almen bolig efter parcelhuset og inden et evt. plejeboligbehov. Og som f.eks. tilflyttere med job, hvis løn ikke rækker til ejerboligpriser i Aarhus.

Andre boligsøgende end nedrivningsramte har behov for at få forklaret, hvorfor der nu som i 60’erne ikke skal være almene boliger til dem. Og vil borgmesteren anerkende vigtigheden af også at inddrage dem?