Fra dyb skepsis til medmenneskelig forståelse

GJESING Da Norddjurs Kommune meldte ud, at der skulle indkvarteres et større antal flygtninge - primært et større antal enlige yngre mænd fra lande som Syrien og Irak - i det tidligere plejecenter Bakkely i Gjesing, så skete det ikke uden lokal skepsis.

Langt fra alle var begejstrede ved tanken og de ret så negative holdninger kom frem i lyset på et informationsmøde, hvor kommunen også efterlyste frivillige fra lokalområdet til at gøre en indsats.

Nu omkring to år senere er de sidste tre flygtninge rejst fra Gjesing og har taget ophold i andre byer.

Omkring 30 flygtninge, mænd, kvinder og børn fra Syrien, Irak og Iran - en god del med kurdisk baggrund - har i kortere eller længere tid boet på Bakkely. I nabolaget af 15 personer, når der har været flest, og det har været meget blandet med både enlige mænd, og kvinder, børn og stort set i alle aldre.

Fire af de lokale frivillige ud af i alt en halv snes stykker - Mette Villesen, Jette Roed, Jytte Andersen og Birgitte Torp - giver her deres beretning om deres oplevelser og samværet med de borgere, der er flygtet fra krig og ulykke i deres hjemlande for at søge tryghed i Danmark.

Praktiske opgaver

"Vi er kommet her fast i turnus hver onsdag, hvor vi har ydet lektiehjælp, hjulpet med at oversætte breve, snakket og spillet spil og taget kontakt til kommunen", fortæller Mette Villesen.

"Og så har vi brugt en del tid på at køre beboerne til læge eller tandlæge og det øvrige sundhedssystem, især når det var børn og kvinder. De unge mænd har selv transporteret sig på cykel", supplerer Jette Roed.

I det hele taget har kontakterne til det offentlige fyldt en god del, ligesom der er skaffet cykler og andre ting fra private til at gøre dagligdagen på Bakkely lidt lettere.

Der var også en rigtig vellykket fællesspisning i Gjesinghus med omkring 100 deltagere, hvor mange af dem der havde været negative i starten også var med,.

"Det var ligesom hele stemningen vendte, da først flygtningene flyttede ind. Der var blandt andet en lille pige på seks år , der virkede som en lille isbryder med sin charme og folk kunne se, at hun var da rigtig sød", fortæller Jytte Andersen

"Vi er jo slet ikke så forskellige når det kommer til stykket", understreger Birgitte Torp.

Fælles for de fire frivilliger er, at de alle har ønsket at være en modvægt til den meget negative stemning, det hele startede ud med.

Og de er enige om, at det har været det hele værd.

Hovedindtrykket er, at langt de fleste af beboerne har været meget interesserede i at danne relationer og nogle har været opsøgende.

Sprogligt har det væet lidt af en udfordring, da de ikke har kunnet ret meget engelsk.

"Men flere af dem har været hurtige til at læse sig noget dansk", konstaterer Jytte Andersen.

Jette Roed føjer til, at selv om langt de fleste af de lokale frivillige har været kvinder, så har der ikke været problemer med at blive respekteret som kvinde, som man ellers hører så meget om andre steder.