Fortsæt til indhold

Sommer-loppemarked i Ulstrup

Samfund
Arkiv

ULSTRUP Legetøj, bøger og en pæn skjorte. Du kan finde lidt af hvert, når Røde Kors-butikken i Ulstrup slår dørene op for deres årlige sommermarkedsdag foran butikken lørdag den 11. august. Du kan også selv være med og sælge ud fra gemmerne.

I sommerferien er der tid til at slappe af med familien og få tid til de opgaver, der er gået lidt i glemmebogen. Det er nu, du kan rydde ud i kælderen, børnenes legetøj eller tøjskabets mange hylder.

Mange af tingene bliver måske afleveret til genbrug, men nu kan du også selv få en stand og sælge dine ting til årets markedsdag den 11. august hos Røde Kors i Ulstrup.

Loppemarkedet foregår på parkeringspladsen foran Røde Kors-butikken i Ulstrup fra klokken 10.00-15.00. Her kan du gøre dig et godt køb, få en god snak med de andre fra byen eller måske være så heldig at vinde en god gevinst i det Amerikanske Lotteri. Der sælges også kaffe, the og kage.

Ønsker du din egen stand, kan du leje en plads for kun 50 kroner ved at komme ned i butikken eller ringe på 8646 4601. Du skal selv medbringe bord eller bagagerum. /wuf