Bernd W. Bachmann trak på sine egne erfaringer som sindslidende
Han tænkte: "Nu kan vi ændre verden." Han endte i en depression
51-årige Bernd W. Bachmann fra Vrold var ikke i tvivl, da hans bostøtte fortalte ham, at kommunen søgte borgere til et udvalg, der skulle undersøge mulighederne for at knække den stigende kurve af psykiatriske diagnoser og psykisk sårbare.
"Tidligere i livet har jeg blandt andet været aktiv i fagforeningen, så det var ikke de store overvejelser, der skulle til for at få sendt ansøgningen," skriver han i et indlæg i On-line magasinet Outsideren om sine oplevelser som menig borger i et politisk udvalg i Skanderborg Kommune.
Udvalget har netop afleveret sine anbefalinger, som byrådet diskuterer i september.
I indlægget skriver Bernd Bachmann blandt andet:
"For os borgere i udvalget, var der en rimelig stejl indlæringskurve i starten. En masse information om strukturer, økonomi og fungerende tiltag skulle fordøjes, samtidig med at udvalget skulle definere hvilke fokusområder der skulle arbejdes med," skriver han.
"Undervejs i arbejdet, opbyggede der sig nogle frustrationer i borgergruppen, da de fleste har en resultatorienteret tilgang til arbejdet, og der var en fornemmelse af, at det ikke rigtig førte nogle vegne. Problemet her lå primært i en forståelse af hvordan udvalget skulle arbejde, at udvalgsarbejdet var mere processorienteret, end vi umiddelbart havde opfattet. Dog skal det siges at der har været nogle resultater, som er trådt i kraft, mens udvalget arbejdede videre."
"Borgergruppen i udvalget var sammensat af folk med forskellige tilhørsforhold til psykiatrien, enten som erhvervsdrivende, som pårørende til psykisk syge eller sårbare eller som psykisk syge. Jeg er en af dem, der falder under den sidste gruppe. Jeg har en psykisk sygdom, og er desuden ædru alkoholiker og på førtidspension."
For Bernd Bachmann gik det i starten forrygende.
"Men jeg blev også forført af mine ambitioner, så udvalgsarbejdet blev udvidet med en personlig blog og forskellige andre aktiviteter, både på nettet og ude i det virkelige liv, og til sidst skete det uundgåelige. Jeg gik ned med et brag, og fik en depression, som jeg stadig så småt er på vej op efter."
"Jeg er både stolt over det arbejde, der er lagt i udvalget og resultatet af selvsamme arbejde. Vi har alle lært nyt, både borgere, politikere og administration, og selvom det nok til tider synes en lidt bøvlet måde at arbejde på, så er interaktionen mellem de tre grupper i mine øjne noget af det ypperste, man kan opnå, når man taler om demokratiet i praksis."