Vær smuk på Smukfest
Der er flere muligheder for enten at rette op på en dårlig hårdag eller bare (for)blive lækker
I løbet af årets festival er der hjælp at hente, hvis man rent skønhedsmæssigt nedsmelter - eller bare lige vil imponerede ham/hende den søde i naboteltet.
En af redningsplankeerne er 'Smuk-To-Go', der er navnet på en ny skønhedsklinik, som i festivaldagene er placeret ved Sherwood-indgangen. Her er selvforkælelse og festival-wellness sat i højsædet ved hjælp af danske, økologiske hudplejeprodukter fra Ecoking.
Klip ved Søbadet
Er det i stedet lokkerne, der trænger til at blive studset, så kan man afprøve sit frisørtalent ved Søbadet.
Vi har jo alle hørt det før: "Det kan jeg da nemt lige ordne," siger din ven eller veninde. Men vi har alle sammen set, hvordan det pandehår ender med at se ud. Så mon ikke de godt kan bruge lidt gode tips fra de professionelle.
Konceptet er enkelt, men der er ingen garanti for, at det er nemt, når man enten vil klippe sin ven eller lad en ven klippe sig. Der er spejle, hårvask, ingen prisforskel på mænd og kvinder, og så kan man endda få sin mobil opladet imens.
Men hvis der ikke skal gå helt smukkesering i den, så kan man også 'se godt ud' på andre måder.
Hold øje med en toiletboks, der glimter i solen. Der stilles nemlig et spejltoilet op i skoven, hvor ingen kan kigge ind, men du har til gengæld en fantastisk udsigt indefra. Du kan se alt og alle, mens du sidder der på tønden. Rimelig noieren, skriver Smukfest i en pressemeddelelse.
cns