Fortsæt til indhold

Ferieramt: Korshærens nye lokale åbner senere

Samfund
Kian Johansen

Hinnerup Kirkens Korshær er nødt til at vente med at åbne i nyrenoverede lokaler på Læsøvej i Hinnerup.

"Håndværkerne nåede ikke det hele inden ferien og nu er alle involverede parter på ferie," fortæller Hans Ejnar Esbensen. Man fortsætter derfor i det tidligere lokale indtil mandag 3. september.

Derefter lukkes butikken, så der kan nyindrettes i de meget større rammer.

Torsdag 13. september kl. 13.00 genåbnes så i de nye rammer. Der udvides fra 330 kvadratmeter til 1.040 kvadratmeter. Kirkens Korshærs chef, Helle Christiansen, holder åbningstalen og klipper den røde snor.