Fortsæt til indhold

FBI: Finalister kom i løvens hule

Til prisen Favrskovs Bedste Idé dystede de to virksomheder Create This & Signatur Arkitekter

Samfund
Arkiv

FBI I iværksætteriets uge, uge 46 kårer Favrskov Erhvervsråd igen Favrskovs bedste iværksættere torsdag 15. november.

Til prisen Favrskovs Bedste Idé i 2017 dystede de to virksomheder Create This & Signatur Arkitekter om den store ære.

Samtidig var tre hold fra Favrskov Gymnasium udvalgt til at pitche deres idéer, som de havde arbejdet på de seneste måneder. Og finalisterne i hver kategori fik bedste ”Løvens Hule”-stil lejlighed til at give dommerpanel og forsamlingen en 2-minutters pitch af deres virksomhed.

Vinderen i kategorien ”Young Stars” blev Smart Sight Smart Sight: En polaroid brille, der skærmer for refleksion af sollys, så man kan arbejde på sin laptop ude i solen. Trioen bestod af Nikolaj Krogh Christensen, Simon Hansgaard Sandberg og Oliver Lassen fra 3I på Favrskov Gymnasium.

Create This vinder

Vinderen i kategorien ”Den bedste Idé” blev firmaet Create This.

Konceptet og strategien bag Create This er ny og innovativ, hvis man kigger på resten af branchen inden for lysdesign.

Create This arbejder primært med at lave lysdesigns til musikbranchen f.eks Nephew, Alex Vargas og Scarlet Pleasure.

Ideen, som gør Create This unik, er måden hvorpå Create This er organiseret. Normalt er lysdesignere ikke organiseret i et reelt firma. De arbejder alene, og har ingen ansatte.

De arbejder som freelancere for artisterne. Create This kan levere en stor del af processen selv, når de skal imødekomme artisternes ønsker. Create This kan selv designe, lave de tekniske forberedelser, de kan selv afvikle både på designdelen og den tekniske del, da de har ressourcer internt.