'Blossom' på Kridthøj Torv er den nye blomsterbutik
Gullan Terndrup har i mange år drømt om at få sin egen blomsterbutik
Gullan Terndrup åbnede for nyligt blomsterbutikken Blossom på Kridthøj Torv. Lige midt i frugttræernes blomstring, som navnet også er taget fra.
"Blossom er det engelske udtryk for de frugtbærende træers forårsblomstring - i pink eller hvide farver," fortæller ejer, Gullan Terndrup.
Det bliver sikkert i samme stil blomsterbutikken Torv springer ud fredag 8.juni på torvedagen.
"Jeg ved endnu ikke helt, hvad der kommer af tilbud på dagen, men der kommer et sommertilbud. Det er helt sikkert," lover blomsterbutikkens ejer.
"Det var helt klart tid til selv at bestemme. Det har været min drøm i lang tid at få min egen butik," siger Gullan Terndrup.
Hun startede i branchen i år 2000. Tre år efter var hun udlært som blomsterdekoratør. Men det var kun et skridt på vejen - Sct. Clements Idebutik blev næste skridt, inden Gullan endte op i Blomsterværkstedet Pindstrup i Bruunsgade.
"Vi kommer til at sælge både planter og blomster. Folk kan få lige, hvad de har brug for - lige fra brudebukketter til kranse til begravelsen. Vi har hele udvalget," lover ejeren.
Den perfekte beliggenhed
"Kridthøj Torv var den perfekte placering for mig," fortæller Gullan Terndrup.
Hun er opvokset i Højbjerg og har derfor længe kunne se, at torvet manglede en blomsterbutik blandt alle de andre små lokale butikker.