Fortsæt til indhold

Somalia - urolighedernes land

Lokalavisen Aarhus går i 2012 tæt på de største befolkningsgrupper i Aarhus Kommune med artikelserien "Hele verden i Aarhus" - i denne tredje del er det somaliere, det handler om

Samfund
Arkiv

Om Somalia

Landet er cirka 637.657 km2 stort.
Der er cirka 9,3 millioner indbyggere.
Hovedstaden er Mogadishu.
Somalia er et fattigt land, som ligger på Afrikas østkyst og har Etiopien, Kenya, Djibouti samt det Indiske Ocean og Adenbugten som naboer.
Det officielle sprog er somali, men flere steder snakkes der arabisk som andetsprog.
Befolkning er sammensat af somaliere og en meget lille del arabere.
Næsten alle er muslimer - de fleste er sunnimuslimer.
Møntenheden er somaliske shilling.

Historie

Somalias historie er en rodet affære med skiftende regeringer og krige internt såvel som med de omkringliggende lande og USA. Det har skabt kaos i landet.
Militære stridigheder og klanstridigheder har præget landet og har skabt borgerkrig.
Den nordlige del af Somalia, Somaliland, har erklæret sig selvstændigt, mens det nordøstlige område, Puntland, har erklæret sig for autonomt.

Somalisk mad

Canjeelo iyo Beer: Somaliske pandekager med blandt andet lever, løg og hvidløg. Spises ofte i weekender til morgenmad.
Bariis iyo Hilib-ari: Ris med masser af krydderier, løg og hvidløg samt kalvekød til. Spises gerne til middag.
Muufo iyo Suqaar: En form for pita-brød med kød, kartofler og gulerødder.
Baasto iyo Buskeeti: Spagetti med tomatsovs og stegt paneret kød til.

Kendte aarhusianske somaliere

Said Mohamed, skuespiller
Tamam K. Abukar, sanger i pigegruppen 8210