Aros-direktør leger, laver sjov og skræmmer med sin kunst

Som en cirkusdomptør styrer dyrene rundt i manegen, lader Jens Erik Sørensen sit kunstmueusms gamle værker opføre nye kunster.
2013 er direktørens sidste år som leder af Aros, og han har derfor fået helt frie hænder til at lave en udstilling ved at dykke ned i museets samling.
Omkring 100 værker har han valgt at lege med.
"Mine kolleger havde nok forventet, at jeg havde hevet alle de store kanoner frem. De største successer gennem tiderne. Men det har jeg ikke. Heller ikke mine egne personlige favoritter. Nej, jeg vil hellere lege med kunsten," siger Jens Erik Sørensen.
"Jeg hiver nogle gamle værker frem og forsøger at få dem til at spille sammen på en ny måde. Der er ingen kunsthistorisk logik, det er fuldstændig subjektivt."
Han har givet udstillingen navnet "7-9-13", fordi det både refererer til husnumre i den imaginære by, udstillingen er bygget op omkring, og til overtroen med at banke under bordet og håbe på det bedste.
"Jeg håber, at folk vil hengive sig til den rejse, som udstillingen er. Kunst er en meget privat sag. Man har smag for noget, afsky for noget andet. Men vi er også alle sammen sammensatte mennesker. Og jeg kan i hvert fald godt lide at spille på hele spektret. Derfor består udstillingen både af neddæmpet, enkel kunst, men også et hus med masser af farver og tjubang, og til sidst et hus med gys og mystik."

Først lidt fræk

Jens Erik Sørensen vil gerne udfordre den traditionelle udstillingsform.
"Folk vil have mere end billeder på en væg. Er det så det her, de vil have? Jeg ved det ikke. Men jeg har gjort et forsøg."
Det første store maleri i det første "hus" er et billede af en rød racerbil, der leder tankerne hen på Aros' succesfulde udstilling af racerbiler i 2006.
"Det er faktisk ret nervepirrende og ikke særlig rart, at stå som afsender på sådan en udstilling. Det er jo værkerne, der skal være dominerende og ikke mig. Men jeg synes, at det første rum var en god anledning til at være lidt kæk og fræk. Den familie der bor her - er det mig? - har altså en racerbil i garagen."
I det første "hus" er der også et maleri af Ole Schwalbe (1929-90) bestående af kvadrater, linjer og ovaler, og næsten ingen farver.
"Dengang kunne man ikke forstå, hvad man skulle bruge det til. I dag er vi kommet meget længere. Vi kan godt værdsætte et billede, der er gearet helt ned. Tømt for betydning. Det er det samme med Chr. Blaches maleri af luft og hav fra 1893. Han vil ikke pådutte nogen noget. Og Robert Jacobsens skulptur "Concretion". Nogen vil måske mene, det er helt ude i hampen at sætte de ting sammen. Men jeg håber, folk har blik for, hvad der sker."

Fugl placeret helt forkert

I næste "hus" har Aros-direktøren placeret skulpturen "Fabelfuglen Prik" af Harry Carlsson lige foran det store vilde maleri "Lærketunger" af Lars Nørgård.
"Jeg synes, det kunne være sjovt at prøve at lave noget helt forkert. Som at stille fabelfuglen foran Nørgårds billede. Find fuglen Prik. Normalt vil man jo give sådan en fugl ro omkring sig. Men her får den en ny baggrund, og jeg synes, den spiller flot sammen med maleriet."
Jens Erik Sørensen har ikke haft en plan fra begyndelsen. Udstillingen er lige så stille vokset.
"Den ene værk inviterer det andet, og det tredje, og det fjerde. Der sker nogle mærkelige sammenstød. Som mellem Kirkeby og Jorn. Men Kirkeby står jo på en måde på skuldrene af Jorn, så jeg synes, der er logik i det."
I det sidste hus er der hesteslagtning, fårehoved, bid i kød, skudhul og torturinstrument.
"Her har jeg leget med et torturkammer. Der er gys og uhygge i alle værker. Men meget har at gøre med placeringen og det mørke rum. Når værkerne kommer ud i lyse rum, bliver nogle af dem jo pæne igen."
Den afgående direktør har placeret et barsk fotografi fra Vietnamkrigen ved siden af Peter Bondes maleri "Bang you're dead".
"Det er stærk tobak. Men jeg kunne ikke lade være. I følge Bonde er det bare "Bang, du er død", og så er det slut. Det er ikke noget paradis."
Cirklen og udstillingen bliver sluttet med Berndt Koberlings "Horizont", der var det første store værk Jens Erik Sørensen købte til museet midt i firserne.
Og så som en lille krølle på halen hænger et værk af Hans Krull til allersidst. Jens Erik Sørensens måde lige at markere, at vi er i Aarhus.