Snakkende bille i Hareskoven
Den ser stor og farlig ud, men det er den ikke. Bøgehjorten, som en naturvejleder har set i Hareskoven
For nyligt mødte naturvejleder Stephan Springborg en sjælden gæst i Hareskoven. Den snakkende bille, Bøgehjorten.
“Den ser jo stor og farlig ud, men det er den slet ikke. Det er en bøgehjort, og navnet har den, fordi den dels lever hovedsageligt i bøgetræer, dels fordi den har to store tænger på hovedet, som minder lidt et hjortegevir”, fortæller Stephan Springborg.
“Vi er mægtig stolte af, at kræet er her i Hareskovene, fordi den vidner om at tilbagegangen af en for sjældne arter og dyr, planter og svampe måske er ved at standse. Det har vi i Naturstyrelsen blandt andet gjort ved at bevare stående og liggende træer til natur død og forrådnelse. Det danner levested og fødemuligheder for en stor del af skovens mikroorganismer”, fortæller Stephan Springborg og tilføjer, at bøgehjorten kan snakke - nærmest som når en kat spinder.
Stephan Springborg fortæller, at stormene i 2013 har hjulpet på naturlivet.
“I skovene ligger der nu stormfaldstræer, det giver en mere varieret og mangfoldig natur med mange skjule- og levesteder”, siger han og forklarer, at bøgehjortens netop lever i sådanne forrådnede træer.