Fortsæt til indhold

En bid af Østen i Ebeltoft

Museum Østjyllands særudstilling ”Åbning mod øst” går til fortidens Kina og Japan

Samfund
Af Nicole Wolter

Udstillingen "Åbning mod Øst – en dansk familie i Kina og Japan" fortæller om en dansk families oplevelser i Kina og Japan mellem 1885 og 1946. Familien Jordan var gennem to generationer vidne til de mest dramatiske årtier i Fjernøstens moderne historie og oplevede både krige, revolutioner og katastrofer på allernærmeste hold.
Særudstillingen kan opleves i Siamesisk Samling, Juulsbakke1 i Ebeltoft, fra torsdag 7. februar frem til 19. januar 2014.
På udstillingen vil der være ord, billeder og enkelte effekter fra familien Jordans liv under fortidens eksotiske himmelstrøg.

Også Thailand

Flere danskere skabte sig i øvrigt i de år en tilværelse i det eksotiske østen. Ud over familien Jordan rejste også Rasmus Havmøller fra Ebeltoft til Asien, hvor han arbejdede for Østasiatisk Kompagni og dyrkede storvildtjagt.
Særudstillingen vises i forlængelse af Rasmus Havmøllers kuriøse Siamesisk Samling fra det gamle Thailand.