Fortsæt til indhold

"Jeg bliver glad og rolig, når vi tapper"

Filippa Bysted Røhr Jensen fra børnehaveklassen på Herskindskolen i Galten er glad for, at tapping er en del hverdagen

Samfund
Anne Mathilde Friis Larsen

Med røde kinder og stadig let pustende, trasker 21 børnehaveklassebørn forbi. Der er kun lyden af tøj, der rasler og måse, der rammer tæppet når de sætter sig ned. Ansigterne er rettet mod Ditte Rask Bøgh. Hun går i børnehaveklassen på Herskindskolen, og det er hende, der styrer dagens tapping.
"Ovenpå hovedet," siger hun og tapper sig selv oven i hovedet.
Alle børnene tapper sig selv oven på hovedet. Bente Hansen Kjærsgaard, som er børnehaveklasseleder, tapper med. Tapping foregår ved at banke let med et par fingerspidser på akupunktur-punkter på ansigt og krop.
"Ved siden af øjet," siger Ditte Rask Bøgh.
Alle tapper sig selv ved siden af venstre øje lige ved tindingen. Sådan fortsætter Ditte Rask Bøgh med at dirigere, mens alle gør, som hun siger, indtil de har været igennem alle punkterne.
"Og så et stort..øh..solskinssuk, fordi det er så dejligt solskin," siger hun, og alle trækker vejret dybt ind gennem næsen og sukker højlydt.
Til slut giver de sig selv et knus og siger i kor: 'I deeply and completely love myself'. Det var første omgang. Anden og tredje omgang foregår på samme måde, men nu skal man være sammen to og to og tappe hinanden efter tur. Så sidder man helt tæt og følger Ditte Rask Bøghs instrukser lige som før.
Filippa Bysted Røhr Jensen fortæller, at de tapper med forskellige klassekammerater hver dag. Det giver et godt kammeratskab.
"Jeg kan godt lide det, fordi jeg bliver glad og rolig. Jeg kan lide både at blive tappet og at tappe de andre. Vi er mere søde ved hinanden og bliver bedre venner."

Tapping beroliger

Mange af børnene har taget tapping med hjem og bruger det på familien.
"Jeg tappede min lillesøster Ellen på et år, da hun var ked af det," fortæller Jeppe Brandt Lillesø.
Han reagerede på sin søsters gråd og var ikke i tvivl om, at tapping ville få hende til at falde til ro. Det har han selv oplevet utallige gange i skolen.
I børnehaveklassen kan man tjene guldpenge ved at hjælpe til, og forleden dag havde Bente Hansen Kjærsgaard næsten ikke flere at dele ud.
"Åh nej, jeg har næsten ikke flere guldpenge," sagde hun, og slog ud med armene.
Straks rejste Jeppe Brandt Lillesø sig op og tappede sin lærer, mens han sagde:
"Bare rolig Bente, det er bare papirpenge."