Medicinprojekt sætter Danmark på det farmaceutiske verdenskort
Et projekt fra Galten Apotek, der viser, hvordan man kan forbedre ældres livskvalitet ved at tjekke deres medicinforbrug, har vakt international begejstring
Overdosering, forkert brug eller for gammel medicin. Det var noget af en aha-oplevelse, der mødte farmaceut Kerly Maire Servilieri fra Galten Apotek, da hun i efteråret sidste år i samarbejde med Skanderborg Kommune gennemførte 23 medicingennemgange hjemme hos ældre borgere i Galten og Låsby-området.
På baggrund af projektet udarbejdede hun en poster, og den har nu indbragt hende en tredjeplads ved den internationale farmaceutiske kongres, International Pharmaceutical Federation, i Bangkok for nylig.
“Vi ved fra undersøgelser, at mange ældre har problemer med deres medicin. Målet med vores projekt var at finde ud af, om ældre borgere kunne have gavn af at lade en farmaceut se på, hvad de får af medicin og hvordan de tager den,” forklarer hun.
Ideen viste sig hurtigt at være en rigtig god ide.
“Vi fandt flere tilfælde, hvor de ældre enten tog for lidt eller for meget af deres medicin, medicinens udløbsdato var overskredet, eller hvor de ældre tog den forkert. Der var også flere tilfælde, hvor den ældre fik flere forskellige slags medicin, som ikke bør gives samtidig.”
Et af problemerne med de ældre er ifølge Kerly, at de måske ikke har forstået lægens anvisninger, og da mange ældre samtidig ofte får andre til at hente medicinen til sig, får de heller ikke den instruktion, som farmaceuterne normalt giver ved skranken i forbindelse med medicinkøb.
“Samtidig er de ikke så opmærksomme på, om medicinen er blevet for gammel. Den kan have mistet sin virkning og i værste fald kan det give dem en forgiftning,” fortæller Kerly.
“Vi ved, at fejl i medicineringen kan medføre alvorlig sygdom, indlæggelser og forringet livskvalitet, og vi kunne se på baggrund af de 23 hjemmebesøg, at det er en rigtig god ide, at gennemgå medicinen sammen med de ældre,” konstaterer Kerly.
Kerly Maire Servilieri udarbejdede