Tusindvis til demonstration i Aarhus
Store Torv var fyldt med mennesker til fagforbundenes demonstration 'En løsning for alle'
Er der nogle lærere til stede?
"Jaaaa."
Er der nogle sygeplejersker til stede?
"Jaaaaaaaa."
Store Torv lige nu! Dansk Musiker Forbunds medlemmer, fane og formand står sammen med alle andre offentligt ansatte til demonstration i Aarhus, for at sende et tydeligt signal til arbejdsgiver om, at de skal komme til
forhandlingsbordet og finde #enløsningforalle . pic.twitter.com/n34osSCVSa
— DMF Aarhus (@dmfaarhus) 22. marts 2018
Komikeren Sebastian Dorset fik svar på tiltale, da han i dag var konferencier og styrede begivenhederne på scenen til demonstration på Store Torv.
Seks lokale fagforbund havde indkaldt til demonstration under overskriften 'En løsning for alle'.
Fagforbundene er utilfredse med den løn og arbejdstid, arbejdsgiverne i kommunerne, regionerne og staten har stillet dem i udsigt under overenskomstforhandlingerne, og som har udløst strejkevarsel og lock-out, der risikerer at sætte Danmark på vågeblus.
Flere tusindere aarhusianere var mødt op på Store Torv for at tage del i demonstrationen og bakke op om de offentlige ansattes krav.
LÆS OGSÅ: "Aarhus skal trække støtten til KL-lockout"
'Mindre løn til politikere - mere løn til pædagoger' stod der på et af de mange bannere, som folk havde taget med.
På et andet banner var statens chefforhandler, innovationsminister Sophie Løhde, med en henvisning til Ringenes Herre blevet gjort til den onde Sauron Løhde.
Musik og taler
Det lokale band Bogfinkevej og Shaka Loveless spillede ind imellem taler fra LOs næstformand Nanna Højlund, Danmarks Lærerforenings formand Anders Bondo Christensen, Dansk Sygeplejeråds formand Grete Christensen og Hærens Konstabel og Korporalforenings formand Flemmings Vinter.
Lokalavisen sendte Live på Facebook, mens Shaka Loveless spillede. Se optagelsen herunder:
LÆS OGSÅ: Fagforbund vil samle 15.000 til demonstration på Store Torv
Arrangørerne havde op til demonstration sagt, de ville samle 15.000 mennesker til demonstrationen. Så mange mennesker var der næppe - i hvert fald ikke på én gang - men humøret var højt, og deltagerne så ud til at hygge sig med talerne og ikke mindst musikken.