- Kig til siden
Sognepræst Carsten Tranberg-Krab, Hornslet, har været i stolen hos Marcel Proust for at stille hans nysgerrighed
- Hvor vil du helst tilbringe en vinterdag?
“Et sted, hvor der er varmt med en bog.”
- Hvilke fejl er du mest overbærende overfor?
“Jeg håber, jeg er overbærende over for de fleste fejl, eftersom jeg nok selv bærer på dem.”
- Hvilke egenskaber sætter du højst hos andre?
“Tålmodighed, humor, generøsitet, entusiasme.”
- Dit bedste www. – link?
“www.dr.dk/nyheder”
- Hvad ville du gerne være, hvis ikke du var præst?
“Teologistuderende.”
- Hvad er en god gerning?
“En gerning, der udføres spontant med blik for de usynlige blandt os.”
- En helt eller heltinde fra litteraturen?
“Samvis Gammegod (hobitten Sam) fra Ringenes Herre.”
- Hvis du kun havde én dag tilbage, hvad ville du så gøre?
“Jeg ville folde mine hænder og bede Gud om at få en dag mere – derefter ville jeg skynde mig at kysse min kone og mine børn og begynde at ryge igen.”
- Har du et forbillede - eller flere?
“Min mormor fra Viborg, Leonard Cohen fra Montreal og Jesus fra Nazaret.”
- Hvad er det værste du kan forestille dig?
“Smålighed, emsighed og kølighed.”
- Hvad er meningen med livet?
“At leve det på en måde, så det bliver dyrebart for mit medmenneske og mig selv.”
- Hvad sætter du mest pris på hos dine venner?
“Overbærenhed.”
- Hvad giver dit liv værdi?
“Først og fremmest mine børn og min kone. Dernæst den øvrige familie, venner, kollegaer og i øvrigt resten af menneskeheden.”
- Hvilket talent ville du gerne have?
“At kunne fortælle kort, præcist, forståeligt og alment om menneskelivet.”
- Din drøm om lykken?
“Når man ikke længere drømmer om lykken, er man der nok. Jeg drømmer ikke om lykken.”
- Hvad ville være den største ulykke for dig?
“At miste dem, jeg elsker.”
- Hvad overvejer du for tiden?
“At anlægge bakkenbarter.”
- Hvad er din største bedrift?
“At være en hæderlig far.”
- Hvad vil du gerne huskes for?
“At man havde min fulde opmærksomhed.”
- Har du et motto?
“Kig til siden.”