En løbers værste mareridt

Det var lige begyndt at se godt ud, men så kom skaden. Mange løbere har oplevet det samme, som jeg har været igennem, og flere kan helt sikkert nikke genkendende til følelsen af afmagt, når kroppen ikke vil det, som hovedet vil.

Det var nok uundgåeligt, at jeg ville træne kunne træne op uden at blive ramt af en skade. Men det skete. Og det gør mig rasende, må jeg indrømme.

LÆS OGSÅ: "Du er for god til os, er du ikke?"

I forhold til skader er der alt lige fra springerknæ til skinnebensbetændelse, som er nogle af de typiske løbeskader. For mit vedkommende blev det noget så sexet som svangsenebetændelse. Mere om den lille djævel senere.

Først lidt om, hvordan det skete. Jeg var nemlig yderst stolt, da jeg lørdag 7. april formåede at løbe otte kilometer uden stop undervejs. Aldrig har jeg formået at løbe så langt i hele mit liv, som jeg gjorde den dag. Men hårdt arbejde betaler sig i sidste ende, og jeg var klar til at løbe de otte kilometer.

Jeg har fulgt min kære løbetræner Rune Darlings løbeprogram til punkt og prikke, så det er ikke engang, fordi jeg har gået mine egne veje.

Men hårdt arbejde kan også være farligt. Det viste sig et par timer efter løbeturen. Mindre stolt var jeg nemlig senere på dagen, da jeg begyndte at kunne mærke en slem smerte på ydersiden og under min højre fod.

LÆS OGSÅ: De første fremskridt i februar

Mandag røg jeg en tur til lægen, mens jeg ugen efter tog en tur forbi Mette Bjerregaard hos Fysioterapeutisk Specialteam i Risskov. Her var meldingen klar - svangsenebetændelse. En tilstand, der er et resultat af forskellige faktorer, forlyder det. Dels har jeg brugt forkerte løbesko i alt den tid, jeg har trænet. Og i takt med, at jeg har øget belastningen i min træning, har min fod til sidst sagt stop.

Derudover har jeg, ifølge kyndige Mette Bjerregaard, nedsat hoftestabilitet i højre side, hvilket går ind og påvirker mit løb i en sådan grad, at det også påvirker min fod. Hvordan kan min 25-årige krop være i så ringe forfatning? Jeg begriber det ikke.

Desuden overpronerer jeg en smule. Det vil sige, at foden falder indad i standfasen under løb. Det betyder, at jeg sætter senevævet mere på stræk og dermed bliver mere udsat for svangsenebetændelse.

Og hvor er det bare, undskyld mit franske, pisse irriterende, at det skal komme nu. Jeg er begyndt at holde af at løbe. Det lyder helt mærkeligt, når jeg skriver det, men det er bare lækkert at komme ud. Det er fantastisk at mærke fremgang, og det er en skøn følelse at vide, at man gør noget godt for sin krop.

LÆS OGSÅ: Rustne ben og galopperende puls

Men min deltagen i Aarhus City Halvmarathon begynder at være i fare med kun to måneder tilbage inden løbstart 24. juni.

Dog har jeg ikke kastet håndklæddet i ringen endnu. Nu har jeg fået en håndfuld øvelser, som jeg hver dag skal lave. Øvelser, der skal være med til at styrke min fod og hofte, og dermed øge chancerne for, at jeg inden længe kan vende tilbage til at løbe.

Siden jeg i uge 6 startede på mit officielle løbeprogram har jeg tilbagelagt lige i underkanten af 100 kilometer i det aarhusianske landskab. Det har været en øjenåbner for mig, og givet mig en fornyet tro på, at jeg langt fra bare er 25, fed og færdig.

Nu giver jeg foden en sidste chance, og ellers må jeg kapitulere.