FBI: Iværksættermiljøet i Favrskov er i top
Help Care Company blev årets bedste iværksætter 2017 i Favrskov
FBI Alt tyder på, at iværksættermiljøet i Favrskov er helt i top. For med over 100 fremmødte iværksættere, virksomheder og eksperter og ikke mindre end 21 nominerede iværksættervirksomheder, dystede 7 finalister i 2017 om titlen som henholdsvis Favrskovs Bedste Iværksætter (FBI), Favrskovs Bedste Idé og Young Stars prisen.
I iværksætteriets uge, uge 46 kårer Favrskov Erhvervsråd igen Favrskovs bedste iværksættere torsdag 15. november.
Send dit bud på dette link fra Favrskov Erhvervsråd
Hjælpemidler og knive
I 2017 var prisen om at blive Favrskovs Bedste Iværksætter en kamp mellem virksomhederne Help Care Company A/S & Ansø Of Denmark ApS i Sporup.
Sidstnævnte producerer specialdesignede kokkeknive og eksporterer dem i stor stil.
Det blev dog Help Care Company fra Thorsø der vandt. Blandt andet på grund af det potentiale, som firmaets produkter har.
I 2015 købte HCC patentet på eyeaid, som er et øjenskylleprodukt der kan anvendes i industrien, hvis uheldet er ude. Firmaet har derudover lanceret flere typer øjenskyl til at forebygge øjenskader.
Øjenskyl med åbne øjne
Bl.a eyeaid, som er en patenteret teknik og det eneste produkt i verden, hvor man selv er i stand til at skylle begge øjne uden hjælp i op til 15 minutter. Eyeaid er unik, fordi øjenåbneren holder øjnene åbent under skylning, i stedet for at man skal bruge fingrene.
I industrien er øjenskyl påkrævet på alle arbejdssteder, hvor man arbejder med kemikalier.