Fortsæt til indhold

Tv-værts angreb på Danmark har fået danskere op i det røde felt: - Én stor gang bullshit

Et kritisk indslag om Danmark på den amerikanske tv-station Fox Business har fået sindene i kog på nettet

Samfund
Jacob Nielsen

"Ingen er motiveret til at gøre noget, fordi de ikke bliver belønnet for det. I Danmark, som i Venezuela, har man fjernet folk fra deres muligheder. Er det den retning, vi vil gå?"

Sådan lyder spørgsmålet fra tv-værten Trish Regan i et ekstremt negativt indslag, sendt på den amerikanske tv-station Fox Business, der på flere måder sammenligner Danmark ved det socialistiske og korrupte land, Venesuela, som er havnet i en økonomisk og samfundsmæssig krise.

I indslaget fra Fox kommer tv-værten Trish Regan med en lang række tvivlsomme facts om det danske skatte- og velfærdssystem, og det har sat kog i kedlerne på Facebook, hvor mange danskere tager landet i forsvar og er gået ind i en krig på ord med amerikanere om, hvordan Danmark i virkeligheden er skruet sammen.

"Som dansker, der bor i Danmark, ved jeg ikke engang, hvor jeg skal starte, hvis jeg skal beskrive mængden af vrøvl, der er sagt om Danmark i denne video (og manglen på grundlæggende forståelse af procentregning)," skriver Jeppe Skafte Johansen.

"Jeg...er mere end glad for at betale en høj skat og mindske ligheden i vores samfund. Det betyder, at næsten alle danskere kan leve et respektabelt liv, og det reducerer de sociale konflikter og vold dramatisk," skriver Pelle Nilsson.

Mens Martin Ersted skriver:

"Jeg er dansker, der bor i København og Trish, jeg ved ikke, hvem der gav dig disse ideer, men det hele er én stor gang bullshit."

Se indslaget om Danmark og deltag selv i debatten her: FOX BUSINESS

Nogle af Trish Regan´s fakta om Danmark