Hvorfor kan jeg ikke få job, når europæere, der ikke kan tale dansk, kan?

Foran sine to sønner på seks år og fem år forsøger syriske Waleed Hamady altid at smile. De er børn, så det skal man, siger han.
Men 37-årige Waleed Hamady er også nervøs. Han kæmper for at få sin integrationsydelse til at slå til i forhold til at sørge for sin kone og parrets to børn.
Der er ikke noget, han hellere ville end at have et fast arbejde. Han blev uddannet laborant i Syrien, men rejste til Libyen, hvor han arbejdede som maler. Han håber at kunne tjene sine penge som maler i Danmark.
”Hvis du ikke har arbejde i Danmark, er det meget svært. Hvis du også har en familie, som du skal forsørge, så har du meget at tænke på, for eksempel økonomi,” siger Waleed Hamady, som har boet i Danmark i lidt under to år.

Føler sig ikke accepteret

1. februar 2016 startede han i praktik som maler. Han kom efterfølgende i løntilskud, men en mindre operation betød, at han måtte afbryde forløbet, fortæller han.
Siden er han hoppet fra praktikforløb til praktikforløb, men det er ikke blevet til et fast arbejde.
Han startede på VUC med henblik på at tage den danske maleruddannelse. Men han fik at vide, at han i stedet skulle forsøge at finde et arbejde.
”Det er svært at finde arbejde som flygtning, hvis man ikke har bevis på en uddannelse. Jeg spørger mig selv, hvorfor jeg ikke kan få job, når europæere, der ikke kan tale dansk, kan få arbejde. Det er et stort spørgsmål for mig,” siger han.
Når han står uden for arbejdsmarkedet, er det også svært at blive integreret i Danmark.
”At stå uden arbejde hjælper ikke på integrationen, for jeg føler, at danskerne ikke accepterer mig. Det er modintegration. Jeg føler, at jeg står uden for samfundet. Hvor er integrationen? Jeg har ikke arbejde, og jeg taler kun lidt dansk. Når jeg ikke har et fast arbejde, er det svært at forstå sig på kulturen og traditionerne i Danmark,” siger han.
”Jeg accepterer, hvad kommunen bestemmer om arbejde og uddannelse. Men jeg kan ikke leve af integrationsydelse i længden, for det er ikke nok til at forsørge min familie,” siger han.

Optimist

Waleed Hamady understreger dog, at der skal mere til at slå ham ud. Han er før flyttet til et nyt land og startet forfra.
”Da jeg boede i Syrien, arbejdede jeg i et medicinalfirma. Så flyttede jeg til Libyen. I Libyen blev jeg gift og fik arbejde. Nu er jeg i Danmark, og jeg skal selvfølgelig prøve, prøve og prøve for at lykkes med mit nye liv her. Jeg er optimist, og jeg spørger mig selv, hvad jeg kan gøre. Men det kører i ring med praktik, praktik, praktik, og jeg vil bare gerne have et fast arbejde. Det er svært i Danmark, når du mangler et uddannelsesbevis,” siger han.
Waleed Hamady frygter heller ikke, at hans status som arbejdsløs påvirker humøret negativt.
”Jeg er ikke negativ, for jeg har livserfaring, som siger, at tingene kommer trin for trin. Jeg vil gerne udvikle mig selv og mit liv, og det er jeg altid lykkedes med. Men jeg mangler tid. To år i Danmark er ikke nok. Men samfundet bliver også nødt til at hjælpe mig, for jeg kan ikke klare det alene,” siger han.